Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Paladset. 149 reiste paa en Stenplade, der næppe nok hæver sig op over Gulvet, have de i Tiryns regelmæssig hvilet paa en Sokkel af henimod O,6o Meters Høide. Man kan endnu tydelig danne sig en Forestilling om, hvorledes disse Stensokler og Hullerne i dem ere bievne til. Yderfladerne ere frembragte ved Savning, dog ikke paa den Maade, at man har ført Saven helt igjennem Blokken fra én Side; paa den ovfr. (103) af- tegnede Anteblok f. Ex. ses, hvorledes der er begyndt fra tre Sider og hver Gang fortsat omtrent til Midten, hvor man saa har brudt det sidste, lille Stykke over. Mærkerne af Saven saavelsom Bruddets Form, der er en sphærisk Trekant, vise, at Instrumentet har været ført i konkave Buer. Heraf slutter Dørpfeld, at Saven ikke har været trukken af to Mand — en ved hver Ende —, men at den, i Form som en Kniv, haandteredes af én Person og skar ind i Stenen med Spidsen. Dens Tykkelse lader sig endnu ved Hjælp af nogle af de tilbageblevne Indskjæringer nøiagtig bestemme; denne har været 2 Millim.; altsaa maa Saven have bestaaet af Metal og, da der ikke forekommer Jern paa noget af alle disse Findesteder, maa den have været af Bronce. „Saven," siger Dørpfeld videre, „havde under alle Omstændigheder ingen Tænder; med Tandsave lade sig kun de aller blødeste Stene gjennemskjære; men den faste Kalksten og navnlig Breccien fra Tiryns høre til de haarde Stenarter, der kun kunne skjæres med en glat Sav og et særlig haardt Sand (Smergel). Naar der var savet nogle Centimeter ind i Stenen, blev det Stykke, der skulde fjernes, af hugget ved Bunden af Indsnittet, og man savede da paany. Disse Indskjæringer er det, der have efterladt de Kurver, der -endnu ere synlige paa Stenene. Denne primitive Save- maade havde til Følge, at de udarbeidede Flader ikke vare plane, men ofte meget vindskjæve. Af den Grund have sandsynligvis ogsaa alle Anterne været overtrukne