Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

150 Tiryns. med en Kalkpuds, ihvorvel man kun paa nogle af dem har fundet Levninger af denne." Den beskrevne Savemaade tilkj endegi ver sig for det første paa de allerede nævnte Anteblokke ved Mandssalens Forhal, men desuden kan man tydelig iagttage den paa Blokkene ved den store Portbygning og ved Forhallen til Kvindernes Sal. Sandsynligvis har man stadig brugt den ved de haardere Stenarter, den faste Kalksten og Breccien, der ere de Materialier, hvoraf næsten alle Anter og Dør- tærskler bestaa. Den blødere Sandsten, der træffes i Søilebaser, i Kvadre i Mandssalens Vægge o. Ign., er gjennemgaaende saa stærkt forvitret paa Overfladen, at det er umuligt at bestemme, med hvilke Instrumenter den har været behandlet. Ogsaa de indgravede Hullers Form vise, at man ved det bløde og det haarde Materiale har benyttet forskjellige Fremgangsmaader. „Medens der nemlig i den bløde Sand- sten-er indhugget firkantede Huller, har man til den haarde og til Breccien brugt et Bor, og uden Tvivl Drilleboret, som de Gamle ifølge talrige Vidnesbyrd allerede tidlig have kjendt." Det, der benyttedes i Tiryns, maa i sin underste Ende have havt Form af en hul Cylinder, omtrent som et tykt Siv. Med skarpt Sand som Hjælpe- middel, og idet Boret holdtes i hurtig Omdreining, sleb man et cylindrisk Hul, i hvis Midte der blev staaende en Tap af Sten. Denne blev derefter brækket af, men knækkede naturligvis ikke altid over helt nede ved Roden, og den Stump, der saaledes blev tilbage, har da ydet os den interessante Oplysning om, hvorledes Boringen er foretaget. Derefter staar endnu kun tilbage at omtale nogle Enkeltheder af Paladsets indre Udsmykning, fremfor alt Alabastfrisen og næst den Resterne af Vægmalerierne. Frisen blev, som allerede forud omtalt, funden i Mands-