Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Paladset.
151
salens Forhal, nederst paa Væggen til venstre, hvor den
med sine syv Plader optog hele dennes Længde. Fra først
af mente man at maatte drage den Slutning af forskjellige
Kjendetegn, at den her ikke var paa sin oprindelige Plads.
Frisens Plader følge efter hverandre i den Orden, at der
imellem to, hvis Flader løbe i samme Flugt, regelmæssig er
føiet en ind, som springer noget frem, paa lignende Maade
som Triglyphpladen i en dorisk Tempelfrise springer frem
imellem to Metopeplader. Ifald nu Frisen hørte hjemme
paa det Sted, hvor man fandt den, og var bleven anbragt
der, da Bygningen opførtes, maatte Gulvet have rettet sig
efter dens brudte Yderlinie. Men det er ikke Tilfældet.
Gulvlaget er afskaaret i lige Linie foran Frisen, og dets
Kant berører netop dennes fremspringende Plader, saa at
der foran de andre, der staa længere tilbage, bliver en
Aabning, som kun er fyldt med Sand. En lignende laa
Udfyldning var der ogsaa bagved Frisepladerne. Med
deres Tykkelse af 0,15—0,20 M. indtoge disse ikke fuldt den ved
Væggen sandsynligvis for en Plankebeklædning resei verede
Plads af 0,30 Meters Dybde, og den derved fremkomne
Aabning havde man da udfyldt med Grus.
Omendskjønt alt dette beviser, at Væg og Gulv ikke
ere afpassede efter Frisen, og at det paagjældende Parti af
Bygningen saaledes ikke oprindelig har baaret den nævnte
Frise, saa kan dog denne, mener Dørpfeld, ved en grundig
Restauration af den gamle Bygning være bleven lavet til
Anbringelse her og har altsaa ikke forud siddet noget
andet Sted.
Mønsteret i Frisen er i Grundformen det samme, som
den mykenæiske Stil ogsaa andre Steder jævnlig anvender
(se 107), nemlig en Palmette-Ellipse, delt i to Halvdele ved
et vertikalt Baand. Kun er det her langt rigere: paa
Tværbaandet findes Rosetter, og omkring Palmetterne løber
et Spiralbaand, der i Form kommer Fletningen nær. Saavel