Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Enkeltfundene. 159 „Dertil komme endnu to skaarne Stene fra Mykenæ, der ligeledes ere fundne ved de allersidste Udgravninger, og som ville blive afbildede i næste Hefte af „Ephemeris"; den ene af dem gjentager Scenen fra Maleriet, kun staar Dyret roligt og synes ikke at være nogen Tyr; den anden viser Manden i Begreb med at svinge sig op paa Dyrets Ryg. Netop ved den mykenæiske Kunsts udprægede Til- bøielighed til at fremstille Gjenstande og Begivenheder fra det daglige Liv, synes der mig ikke at være nogen stærk Anledning til mythologisk Udlægning." Wolters har ganske sikkert Ret: vi tør i Tyren ikke se nogen Flodgud og i Manden paa dens Ryg kun et almindeligt Menneske, der søger at tæmme Dyret. Ikke desto mindre er der noget paafaldende i, at det Motiv, de sicilianske Dorer i det 7. eller 6. Aarhundrede benyttede til Prægning af deres Mønter, er ganske det samme, som brugtes af Tiryntherne allerede flere Hundrede Aar tidligere. Om denne Overensstemmelse end ikke beviser et Stamme- slægtskab imellem de to Folkeslag, sa.a tyder den dog hen paa en nær Forbindelse imellem dem, paa en fortløbende Overlevering. 4. Enkeltfundene. Paa Enkeltfund have Udgravningerne i Tiryns ingen- lunde været meget rige, og det, man har fundet, indskrænker sig næsten udelukkende til Brudstykker af Vaser og Ler- figurer. Det vigtigste Resultat, en Undersøgelse af disse Ting fører til, er den store Forskjel imellem de Fund, der ere gjorte blandt de ældste Bygningsrester, og dem, der stamme fra det senere Palads. Ovenfor er allerede fortalt, at man i det nordvestlige Hjørne af Borgens øverste Parti paa det Sted, hvor den store Trappe munder ud, er stødt