Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Schliemann’s Liv.
sig i vor Tid til at vente paa Forelæggelsen af det Studie-
materiale, der bringes for Dagen, og det en saa meget desto
længere Aarrække jo større de paagjældende Foretagender
ere; men netop under saadanne Forhold har den Punktlighed,
hvormed Schliemann efter ethvert af sine større Foretagender
ogsaa regelmæssigt forelægger Verden et tilsvarende større
literært Værk, maattet blive en væsenlig medvirkende Aarsag
til, at hans Navn bestandig har været paa alles Læber, og
at det nutildags i det store Publikums Bevidsthed egenlig
behersker hele Arkæologien.
De vigtigste Holdepunkter for Fjendskabet til hans
Levnedsløb yder os den af ham selv, i hans største Værk
„Ilios“, givne Fremstilling.
Heinrich Schliemann er født den 6. Januar 1822 i
Ny-Buckow i Mecklenborg, hvor hans Fader var Sognepræst.
Allerede Aaret efter hans Fødsel flyttede Familien til Lands-
byen Ankershagen, og i de paafølgende otte Aar modtog
Barnets Fantasi under Opholdet i denne By sine første
levende Indtryk. — „I vort Havehus," fortæller Schliemann,
„skulde min Faders Forgængers Aand spøge; og tæt bag
vor Have var der en Dam, den saakaldte Sølvskaal, op af
hvilken der ved Midnatstid skulde stige en spøgelseagtig
Jomfru, som bar en Skaal af Sølv. Desuden fremviste
Landsbyen en lille Høi med en Grøft omkring, sandsynligvis
en Grav fra den hedenske Fortid, en saakaldet Kæmpegrav,
og, efter hvad Sagnet fortalte, havde en gammel røversk
Bidder der begravet sit Yndlingsbarn i en Vugge af Guld.“
Men Hovedsagen var et gammelt Slot, i hvilket engang den
gamle Bidder Henning af Holsten, i daglig Tale kaldet
Henning Bradenkirl, havde boet. Ved det nærliggende
„Wartensberg" skulde den onde Ridder engang have ligget
paa Lur efter Hertugen af Mecklenborg; men efter et
mislykket Attentat blev han af denne holdt indesluttet i sit
Slot, og man paaviste der endnu det massive Taarn, ved