Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Schliemann’s Liv. 3 Siden af hvilket han havde nedgravet alle sine Skatte, da der ikke mere kunde være Tanke om Flugt. Paa Slots- væggen befandt sig Henning Bradenkirl’s Billede i Relief og paa Kirkegaarden hans Grav, op af hvilken hans venstre Ben, iført en sort Silkestrømpe, Aarhundreder igjennem be- standig var voxet frem paany. — Alle disse Historier bleve af Klokkeren og Graveren høit og helligt erklæret for sand- færdige og vandt blind Tiltro hos det modtagelige Barne- gemyt. Schliemann fortæller os da videre, hvorledes Faderen ofte gav ham en levende Skildring af Pompeji’s og Herku- lanum’s Undergang og af den trojanske Krigs Forløb, hvor- ledes han derefter senere, i Aaret 1829, som Julegave fik en Verdenshistorie for Børn, hvori der fandtes et Billede af det brændende Troja med dets vældige Mure og den skæiske Port, med den flygtende Æneas, der bærer Faderen Ankises paa Ryggen og fører den lille Askanios ved Haanden. Og alt dette gjorde det mest levende Indtryk paa ham og vakte hos ham en brændende Længsel efter at besøge hine Egne for at se, hvad der endnu kunde være tilbage af den for- dums Storhed. Da han hos sine Legekammerater kun fandt ringe Forstaaelse for saaclanne Sværmerier, sluttede han sig saa meget desto inderligere til en lille jævnaldrende Pige, Minna Meincke, der harmonerede med ham og, som han siger, blev enig med ham om, at de senere vilde gifte sig og i Forening udgrave Troja. Da Drengen var ni Aar gammel, døde Moderen, og eftersom Familien talte syv Børn, faldt det nu noget be- sværligt med Opdragelsen af dem. Heinrich kom derfor i Huset hos sin Onkel, der var Præst i Kalkhorst, og fik her et Aarstid en fortrinlig Undervisning af en Kandidat. Alle- rede i Julen 1832 kunde han glæde sin Fader med en latinsk Stil om Hovedbegivenhederne i den trojanske Krig. Snart derefter kom han ind i Latinskolen i Ny-Strelitz i 1*