Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

200 Mykenæ. følgende Oplysninger. Væggene have været beklædte med en Mur af smaa Brudsten og Ler, der var bevaret i for- skjellig Høide; i den V. Grav var den endnu 7 Fod og 8 Tom. høi. Op mod denne Mur støttede sig en stor Mængde Skiferplader, og paa kryds og tværs over Ligene laa ogsaa mange saadanne. Schliemann ansaa dem for Lermurens Beklædning. Selve Ligene vare anbragte paa et Leie af smaa Kiselstene og tildækkede med et Lag fint Ler; Smykker, Redskaber og Vaaben fandtes hos dem i rig Overflod. Schliemann lagde Mærke til, at Væggene nogle Steder vare sværtede af Røg, og da han tillige fandt nogen Aske og en Mængde uforbrændt Træ, sluttede han, at der maatte have fundet en Forbrænding Sted i Gravene. Umiddelbart paa Kiselstenene, der skulde have tjent som en Art Rist med fri Gjennemgang for Luften, mente han, havde man antændt et Baal og paa denne Maade brændt Ligene. Nu var Forholdet imidlertid saaledes, at de døde Legemer til- dels forefandtes i mumieagtig Tilstand, dertil havde intet af Redskaberne lidt det allermindste, og selv en Mængde Træ- stykker havde holdt sig uskadte; han antog derfor, at man paa en vis Maade pro forma kun havde antændt et ube- tydeligt Baal, der hverken havde kunnet fortære Ligene eller de medgivne Gjenstande fuldstændig. Rummet over Ligene var i alle Gravene fyldt med Grus, og da der ikke fandtes Spor af noget fordums kunstigt Lukke, troede Schliemann, at Tilkastningen var foretagen strax efter Bisættelsen. Imidlertid modsatte hans Følelse sig med Rette den Tanke, at man ved Jordfæstelsen af senere Lig skulde have rodet op i de allerede tilkastede Grave, og han kom derfor til den Overbevisning, at alle de Lig, der fandtes i en enkelt Grav, bestandig maatte være bisatte paa engang. Lukkes maatte jo nemlig enhver Grav efter Jordfæstelsen af det første Lig; men den Maade, dette ud-