Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Skaktgravenes Ydre. 209 nærmere Tidspunkt i saa Henseende ikke lader sig angive, dog sikkert blev anlagt endnu i den „mykenæiske" Periode, er der hverken fundet Steler eller andre Tegn, der tydede paa Tilstedeværelsen af Grave. Desuden er Pladsen i saa høi en Grad udsat for Tilskylning fra de høiere liggende Terrasser, at der i Pausanias’ Tid ganske sikkert ikke mere har været en eneste Sten af dens Indhegning synlig. Schliemann udledte rigtig af nogle øverst paa Borgen gjorte Fund en kortvarig ny Beboelse af Byen i hellenistisk Tid; man fandt der udpræget græske Gjenstande, adskilte fra Resterne fra den forudgaaende store Epoke ved et dybt Gruslag. Selv drager han deraf med Hensyn til „ Agoraen“, d. v. s. Pladekredsen, den Slutning, at Euripides, der efter hans Mening i ethvert Tilfælde har set denne med egne Øine, maa have besøgt den allerede i sin Ungdom, kort efter at Argiverne havde indtaget Byen, eftersom Grusop- hobningen senere, henimod Aar 400, allerede har været for stor. Naar allerede Euripides maatte skynde sig i den Grad for endnu at faa noget af det berømte Sted at se, saa turde Pausanias være kommen meget post festum. Der kan saaledes ikke være Tale om, at Pausanias har set hverken Skaktgravene eller deres runde Indhegning. Men hvad om han havde benyttet den Fremgangsmaade, som man ogsaa i mange andre Beskrivelser troer at have iagttaget hos ham, at omtale Ting, som han slet ikke selv har set, men derimod hentet fra ældre skrevne Kilder? Belger søger at forklare Omtalen af Agamemnon- Gravene paa denne Maade og mener, at Pausanias’ Hjemmels- mand er Hellanikos, der, som en Forgænger for Herodot, kunde have besøgt Mykenæ, før det blev ødelagt af Argiverne, og set Pladsen med Gravene. Men netop Beskrivelsen af Mykenæ bærer hos Pausa- nias Præget af noget, han selv har set. De faa Ting, der nævnes, Fæstningsmur, Port, Kilde, Skatkamre, maa i Schliemann’s Udgravninger. 14