Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

208 Mykenæ. for ægte", eller mere ordret oversat: „Kassandra’s Gravmæle drage Amyklæerne i Tvivl", siger Periegeten. Men det maa dog være at forstaa saaledes, at Amyklæ gjorde For- dring paa at besidde Kassandra’s ægte Grav og derfor ikke vilde ladf dén, der vistes i Mykenæ, have Gyldighed. I et- hvert Tilfælde vistes der i Mykenæ dog en Grav for Kas- sandra, og Adler har altsaa Uret i ikke at regne denne Grav med. Lige saa megen Uret har Schliemann i at be- handle Atreus’ Grav som ikke tilstedeværende. De lade begge Pausanias tale kun om fem Grave, medens han utvivlsomt nævner sex saadanne, nemlig 1) Atreus’, 2) Kas- sandras’, 3) Agamemnon’s, 4) Eurymedon’s 5) Teledamos' og Pelops’, 6) Elektra’s. Da der nu til de af Schliemann fundne fem Grave efter Slutningen af hans Udgravninger er kommet en sjette, saa stemmer jo Antallet af de Grave, Pausanias har set, igjen lige saa godt som forhen med Antallet af dem, der findes den Dag idag. Schliemann havde som bekjendt faaet ud af det nævnte Sted hos Pausanias, at Gravene laa indenfor Borgmuren. Han havde anset den Mur, om hvilken det hedder, at Klytæm- nestra og Ægisthos ere begravne i nogen Afstand fra den, Agamemnon og hans Paarørende derimod indenfor den, som identisk med den, hvis Levninger og Port omtaltes ved Kapitlets Begyndelse. Denne Fortolkning, der i og for sig kunde være meget rigtig, er hidtil ikke bleven antaget af de Lærde, kun fordi en Begravelse indenfor Borggrændsen syntes fuldstændig utrolig. Rigtignok kunne vi heller ikke nu godkjende den. Thi kan man vel tænke sig, at Pladsen med Skaktgravene og disses Antal skulde have lagt sig til Skue paa Jordover- fladen, eller at man overhovedet endnu skulde have havt nogen Bevidsthed om deres Existens i Antoninernes Tid, efter at Borgen havde ligget øde og i Ruiner siden Aaret 468 f. Ghr. ? Paa Pladekredsens Niveau, der, omend et