Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skaktgravenes Ydre.
207
som Protesilaos’ og Orestes’ Levninger ikke i Askeform,
men som fuldstændige Skeletter.
Vi komme saa til den Schliemann’ske Theoris sidste
og vigtigste Bevisgrund, til det Spørgsmaal, om de af ham
aabnede Grave virkelig ere dem, Pausanias har set som
Agamemnon’s og hans Ledsageres Grave, d. v. s. dem, som
hans Tids Folketradition tilskrev disse Helte. Paa Grundlag
af de forudgaaende Undersøgelser lader dette Spørgsmaal
sig nu med Sikkerhed afgjøre. Det paagjældende Sted i
Beskrivelsen af Mykenæ lyder hos Pausanias (II, 16, 4) i
sin Helhed som følger:
„Mange Rester af Befæstningen ere endnu bevarede,
deriblandt ogsaa Porten. Over denne staa Løver. Ogsaa
disse Bygningsarbejder tilskrives de Kykloper, der for Prøtos
have opført Muren i Tiryns. Paa Mykenæ’s Ruinplads
findes Kilden Perseia og underjordiske Rum, der af Atreus
og hans Sønner benyttedes som Skatkamre. Ligedes findes
Atreus’ Grav saavel som Gravene for dem, der efter at
være komne med Agamemnon fra Ilion bleve myrdede
under Maaltidet af.Ægisthos. Kassandra’s Gravmæle holde
rigtignok Lakedæmonierne fra Amyklæ ikke for ægte; for-
uden det er der Agamemnon’s, derefter følger Vognstyreren
Eurymedon’s og et over Teledamos og Pelops i Fællesskab
— disse skulle nemlig have været Tvillingesønner af Kas-
sandra; som ganske smaa Børn slagtede Ægisthos dem
tilligemed deres Forældre —, endelig endnu det over Elektra.
Denne havde Orestes givet Pylades til Kone; Hellanikos
siger, at Pylades har havt to Drenge, Medon og Strophios,
med Elektra. Klytæmnestra derimod og Ægisthos ligge be-
gravede noget afsides; til Bisættelse indenfor Murene, hvor
Agamemnon og hans Paarørende hvile, bleve de ikke holdte
værdige/
Vi ville nu først slaa fast, hvor mange Grave Pausanias
har set. „Kassandra’s Gravmæle holde Amyklæerne ikke