Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

218 Mykenæ. Overensstemmelsen med det forrige Billede ligesom ogsaa det saa demonstrativt løftede Sværd leder til den Over- bevisning, at vi snarere maa anse ham for en Fjende end for en Ven. Det tomme Rum saavel over og under Hesten som bag den kjørende Kriger er udfyldt med Spiraler; den ældste primitive Kunst pleier ligesom Naturen at have en „horror vacui". Paa det tredie Billede, Afb. 147, synes den kjørende Mand at være paa Jagt. I alt Fald løber der nedenunder Hestene — muligen betyder det „foran" eller „ved Siden af“ dem — en Stenbuk eller lignende, og efter den følger et andet Dyr af omtrent samme Størrelse. Dette sidste ligner ved sin stærke Legemsbygning og særlig ved Halsens og Hovedets Form mest en Løve, men desuagtet er det, saa vidt mig bekjendt, bestandig bleven udgivet for en Hund. En saadan er det sikkert ikke. Enhver vil ved et Blik paa de gjentagne Fremstillinger af en Stenbuk forfulgt af en Løve paa Guldpladerne Afb. 260 og 261, let fatte den Tanke, at der maa tillægges Billedet paa Stelen samme Motiv. Det jagede Dyr viser paa Guldpladerne de samme simpelt bagover bøiede Horn. Og til den nys fremførte Indvending imod at udlægge det forfølgende Dyr som en Hund kommer endnu, at vi ikke have nogetsomhelst Bevis paa, at der brugtes Hunde til Jagt i hin Tid, medens løbende Løver netop fremstilles med Forkjærlighed paa de i mykenæisk Teknik udførte Redskaber. Men er det dermed altsaa godtgjort, at vi virkelig have en Løvefigur for os, saa bevise Guldpladerne, Afb. 260 og 261, der ydermere stamme fra samme Grav — den V. —, paa hvilken den omtalte Stele stod, at de paagjældende to Dyr have været et for Datidens Kunst almindelig yndet Motiv, der anvendtes til Dekoration i de forskjelligste Til- fælde. Deraf følger imidlertid, at dette Billede er et selv-