Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gravstelerne.
to
stændigt Hele, der ikke kan bringes i noget Forhold til den
ovenover fremstillede Kjørselsscene. Naar Kunstneren vilde
fremstille en Jagt, kunde han sikkert ikke lade denne finde
Sted samtidig paa Løve og Stenbuk, der have nok at gjøre
med sig selv.
Dyrebilledet paa nærværende Stele er følgelig en Frem-
stilling for sig ligesaa fuldt som Felterne med Spiralorna-
menter paa de i 145 og 146 afbildede Steler; kun ere
Ornamenterne paa disse sidste ved den omtalte Tvær-
list ogsaa i ydre Henseende skilte fra Hovedfremstillingen,
medens paa hin Hovedbilledet og Bifigurerne ere anbragte
paa samme Flade. Men til Gjengjæld er den bevarede ind-
rammede Flade paa Stelen Afb. 147, der opadtil maa
have været endnu et godt Stykke større, langt høiere end
de enkelte Afdelinger af de andre. Og Anbringelsen af en
anden figurlig Fremstilling istedetfor den lineare stemmer
ogsaa overens med den større Kunstfærdighed, der er an-
vendt paa den foreliggende Stele overhovedet, og som særlig
giver sig Udtryk i dens rige og virkelig smagfulde Ramme
i Sammenligning med de andres simple glatte Lister.
Efter saaledes at have isoleret den underste Frem-
stilling maa vi naturligvis ogsaa betragte den øverste for
sig alene, og vi komme da tilbage til den Forklaring som
den naturligste, at den Kjørende forestiller en Mand, der
drager ud til Kamp. Men hvor er den paa begge de andre
Stykker fremstillede Modstander, der ifølge Sagens Natur jo
dog ogsaa er nødvendig? Foran Hestene kan der næppe
være brudt en Figur bort, selv om en saadan havde været
anbragt lige saa høit som den paa Afb. 145. Thi imellem
Hesten og Randen har man ladet et Stykke af den ophøiede
Grund staa og her paabegyndt en Udsmykning, der aaben-
bart ligesom dén bag ved Vognen skulde have været fortsat
opefter i Bølgelinier.
Paa lignende Maade er der ogsaa under Hestene