Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Schliemann’s Liv.
overhovedet indrømmede, at Troja nogensinde kunde have
existeret, troede at det havde ligget dybt inde i Landet paa
Balidagh’s Høider ved Bunarbaschi, antog han, at dets Be-
liggenhed havde været sammesteds som det senere historiske
Ilion paa den Høi, der nu kaldes Hissarlik, i Nærheden af
Havet. Med denne Bog og en paa Græsk skrevet Afhandling
erhvervede Schliemann kort efter Doktorværdigheden i Pvostok.
Han begav sig da igjen paa Reiser og tilbragte Aaret 1869
næsten udelukkende i de forenede Stater.
Saa det følgende Aar paabegyndte han sit Livs be-
tydningsfuldeste Arbeide, Udgravningen af Troja. I April
1870 blev det første Spadestik gjort paa Hissarlik. Dette
var imidlertid kun en Forsøgsgravning for at slaa fast, hvilken
Dybde det Jordlag havde, der maatte skaffes bort afHøien;
og da man ikke stødte paa den første Murlevning, før man
var naaet 16 Fod under Jordoverfladen, var det indlysende,
at der maatte foretages meget omfattende Arbeider for at
bringe den gamle By for Dagen. Men før der turde skrides
til disse, maatte der indhentes Tilladelse fra den tyrkiske
Regjering, og paa Grund af de daværende urolige Verdens-
forhold trak det naturligvis længe ud, før en saadan kunde
blive givet. Først i September 1871 indløb den, og den
27. i samme Maaned begav Schliemann sig med sin unge
Kone, Sophia — en Grækerinde, han to Aar i Forveien havde
ægtet i Athen — til Dardanellerne. Imidlertid gik det her
som sædvanlig ved slige Leiligheder, at der fra de stedlige
Myndigheders Side reistes allehaande Vanskeligheder, og først
efter at disse vare overvundne, kunde der endelig begyndes
med Gravningerne den 11. Oktober. Dog bleve de endnu
det Aar kun lidet frugtbringende, eftersom det viste sig. at
de trufne Forberedelser ikke vare tilstrækkelige til at imøde-
komme Kravene, som stege fra Uge til Uge. For at komme
nogenlunde rask fremad i den vældige Grav, der var kastet
ved Høiens Nordrand, maatte der antages 80 Arbeidere; men