Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

10 Schliemann’s Liv. overhovedet indrømmede, at Troja nogensinde kunde have existeret, troede at det havde ligget dybt inde i Landet paa Balidagh’s Høider ved Bunarbaschi, antog han, at dets Be- liggenhed havde været sammesteds som det senere historiske Ilion paa den Høi, der nu kaldes Hissarlik, i Nærheden af Havet. Med denne Bog og en paa Græsk skrevet Afhandling erhvervede Schliemann kort efter Doktorværdigheden i Pvostok. Han begav sig da igjen paa Reiser og tilbragte Aaret 1869 næsten udelukkende i de forenede Stater. Saa det følgende Aar paabegyndte han sit Livs be- tydningsfuldeste Arbeide, Udgravningen af Troja. I April 1870 blev det første Spadestik gjort paa Hissarlik. Dette var imidlertid kun en Forsøgsgravning for at slaa fast, hvilken Dybde det Jordlag havde, der maatte skaffes bort afHøien; og da man ikke stødte paa den første Murlevning, før man var naaet 16 Fod under Jordoverfladen, var det indlysende, at der maatte foretages meget omfattende Arbeider for at bringe den gamle By for Dagen. Men før der turde skrides til disse, maatte der indhentes Tilladelse fra den tyrkiske Regjering, og paa Grund af de daværende urolige Verdens- forhold trak det naturligvis længe ud, før en saadan kunde blive givet. Først i September 1871 indløb den, og den 27. i samme Maaned begav Schliemann sig med sin unge Kone, Sophia — en Grækerinde, han to Aar i Forveien havde ægtet i Athen — til Dardanellerne. Imidlertid gik det her som sædvanlig ved slige Leiligheder, at der fra de stedlige Myndigheders Side reistes allehaande Vanskeligheder, og først efter at disse vare overvundne, kunde der endelig begyndes med Gravningerne den 11. Oktober. Dog bleve de endnu det Aar kun lidet frugtbringende, eftersom det viste sig. at de trufne Forberedelser ikke vare tilstrækkelige til at imøde- komme Kravene, som stege fra Uge til Uge. For at komme nogenlunde rask fremad i den vældige Grav, der var kastet ved Høiens Nordrand, maatte der antages 80 Arbeidere; men