Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Schliemann’s Liv. 11 til Brug for disse havde man foruden Hakker kun Træskovle, og der disponeredes kun over otte Trillebøre, saa at den Jord, der skulde skaffes bort, for en væsenlig Del maatte bæres i Kurve hen til Skrænten. Desuden vare Schliemann og hans Kone henviste til et usselt Opholdsted i den nærliggende Landsby Tschiblak, hvor der næppe findes et Hus, som har noget forud for en almindelig Stald. Resultatet af Arbeidet, da dette maatte indstilles ved Vinterens Frembrud den 24. November, var derfor heller ikke meget stort. Man havde kun at opvise: i det øvre Ruinlag en hellensk Bygning, der, efter hvad flere samtidig fundne Indskrifter lod formode, havde været Buleuteriet — Raadhuset — i Ny-Ilion, og læn- gere nede, i en Dybde af 10 Meter, forskjellige Husmure af raa Teglsten tilligemed talrige Redskaber af Sten. Klog af disse første Erfaringer forskaffede Schliemann sig i Løbet af Vinteren en stor Mængde engelske Hjulbøre, Hakker og Spader, og i Marts 1872 tog han saa fat paa Sagen igjen med forøget Kraft og under mere organiserede Forhold. For det første havde han sikret sig en Ingeniørs Medvirkning, dernæst antog han tre Opsynsmænd, der ledede de forskjellige Grupper af Arbeidere, hvis Antal stadigt beløb sig til 100—150, og endelig blev der nu ogsaa sørget for et ordenligt Opholdssted, idet der paa selve Borgen byggedes et Hus af Træ med tre Værelser og ved Siden af dette et Magasin og et Kjøkken. — Gravningen udførtes paa den Maade, at man i Retningen fra Nord til Syd førte en Plate- form med den betydelige Brede af 233 Fod ned i Høien. Da det imidlertid viste sig, at man derved endnu langtfra havde naaet den oprindelige Undergrund, blev der i Plate- formen yderligere gravet en bred Grav, og alle Murlevninger i de øvre Lag, der kom paa tværs af denne, bleve uden Hen- syn hugget bort, for at man kunde faa det underste, sidste, der maatte være det rigtige Troja, frem for Dagens Lys. Gravningen fortsattes indtil langt ind i Sommerens Hede og