Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Schliemann’s Liv. 12 afsluttedes først den 14. August; men til noget tilfredsstillende Resultat havde den dog ikke ført. Paa Grund af den enorme Dybde, der var at arbeide med, havde man næsten ganske maattet indskrænke sig til Gravningen af den store Grav; og ganske vist var der i denne bleven bragt mange enkelte Mure for Dagen, men om og hvorledes disse hængte sammen indbyrdes, havde man ikke faaet opklaret. Af Enkeltfund var det smukkeste Stykke en Metope fra et græsk Tempel, paa hvilken den opstigende Helios er fremstillet i meget flot Relief. Det følgende Aar, 1873, indfandt Schliemann i sin over- vættes Iver sig allerede den 1. Februar paa Hissarlik, og han maatte af den Grund til at begynde med gaa sex Ugers bidende Kulde igjennem. De Vinde, der paa denne Aarstid blæse ind fra Hellespont, give ikke dem i vort hyperboreiske Klima noget efter. Igjennem Revnerne i det tynde Brædde- hus susede Nordenvinden i den Grad, at Vandet frøs i Værelset, uagtet der stadig holdtes Ild i Kakkelovnen. Om Dagen var Kulden under Beskjæftigelsen paa Arbeidspladsen endda saa nogenlunde til at holde ud, „men om Aftenen," siger Schliemann med bitter Humor, „var der ikke andet, der kunde varme os, end Begejstringen for vort store Værk, Opdagelsen af Troja." Ikke desto mindre opnaaecles det Aar de første virkelige Resultater. Stadsmurene kom bestandig tydeligere tilsyne, imod Sydvest bragtes ogsaa en stor Port for Dagen, og lige i Nærheden af den, ovenover Stadsmurens Fundament fandtes den berømte store Skat, der bestod af utallige gyldne Smykker, mange Sølv- og Guld-Kar, Vaaben o. s. v. Det var just ved Middagstid, Schliemann fik Øie paa de første Forløbere for dette Fund, og medens nu Arbeiderne holdt Hvil, skaffede han i Forening med sin Kone alle Sagerne trem og bragte dem i Sikkerhed, idet de benyttede hendes Shavl som Transportmiddel. Paa denne Maade lykkedes