Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Schliemann’s Liv. 13 det at bevare Fundet samlet, uagtet der ifølge den trufne Overenskomst egenlig tilkom den tyrkiske Regjering Halv- delen af det. Efter denne tredie Kampagne forelagde Schliemann Offenligheden de hidtidige Resultater af sine Gravninger i et Værk, „Trojanische Alterthiimer", der i Aaret 1874 udkom hos F. A. Brockhaus i Leipzig med et Atlas paa 218 Blade og samtidig ogsaa i en fransk Oversættelse af Rangabé. Denne Bog indeholdt meget, der kunde rokke ved den gamle Theori, at Troja havde ligget ved Bunarbaschi. Den store Overflødighed af Lervarer og Smykker med deres eiendomme- lige Former tydede paa, at Hissarlik maatte have været beboet i meget gammel Tid og i et ikke ubetydeligt Omfang. Ogsaa Stadsmurene burde egenlig allerede dengang, ihvorvel de kun for en ringe Del vare udgravede, have kunnet give Anledning til Eftertanke. Men de bleve ikke paaagtede og, tilmed da Afbildningerne vare mangelfulde, stillede i Klasse med de uanselige Mure og Smaahuse i Borgens Indre; man kunde jo dog ikke bestride, at de vare opførte af smaa Brudsten og Ler paa en Maade, som man indtil da kun kjendte fra forbigangne Forfaldsperioder og umuligt kunde bringe i Flarmoni med Poseidonsfæstningens stærke Værn og høie Mure. Til ikke ringe Skade for Bogens Be- tydning virkede desuden den alt for store Troesbegeistring, med hvilken Schliemann gav sit Guldfund Navn af „Priamos’ Skat", kaldte den største af de hidtil udgravede Bygninger for „Priamos’ Palads“ og det udgravede Portanlæg „den skæiske Port". Alene disse tre Betegnelser vare nok til, at de fleste henførte alle Bogens Paastande til Fantasiernes Verden. De Lærde holdt det for en stor Del ligefrem under deres Værdighed at give sig af med disse „forunderlige Ind- fald", medens paa den anden Side Aviser og Vittighedsblade med Iver kastede sig over det velkomne Stof. Og det tvivlsomme Ry, som Spadens unge Videnskab dengang er-