Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Schliemann’s Liv.
hvervede sig, har sidenefter tynget haardt paa hele Arkæo-
logien. — Der var imidlertid nogle, som tænkte mere roligt
over Forholdene, og deres Mening gik, efter alt, hvad der
saaledes syntes at foreligge, uden Undtagelse ud paa, at
Hissarlik vel utvivlsomt havde været beboet i ældgammel
Tid, men at Levningerne fra denne Beboelse kun i ringe
Grad svarede til den af Homer skildrede Giandsperiode.
Endvidere mente de, at Hissarlik næppe turde anses for at
have været Landets vigtigste Plads i Datiden og at man
derfor, saalænge indtil der havde fundet yderligere Gravninger
Sted, endnu bestandig maatte lade den saa skarpsindig og
mangesidig begrthadede Theori om Troja’s Beliggenhed ved
Bunarbaschi staa ved Magt.
De følgende fire Aar vare for Schliemann en meget
bevæget Tid, og Tildragelserne i disse Aar ere ret egnede
til at kaste Lys over Mandens aldrig hvilende Foretagelses-
aand. Næppe viser det sig, at det ene Foretagende i Øie-
blikket ikke lader sig udføre, før der strax træder to nye i
Forgrunden, som begge gjøre Krav paa at blive taget først
i Betragtning. Schliemann var i Februar 1874 netop beskjæf-
tiget med en Forsøgsgravning i Mykenæ, da den tyrkiske
Regjering, som mente at være kommen tilkort ved Delingen
af det sidste trojanske Fund, anlagde Sag imod ham i
Athen. Han nødtes saaledes til at reise tilbage til denne By,
og Forhandlingerne trak sig nu ud et helt Aar, indtil Enden
tilsidst blev, at han dømtes ti] at betale en Skadeserstatning
paa 10.000 Fr. Istedetfor denne Sum sendte Schliemann
Ministeriet i Konstantinopel 50.000 Fr., som han stillede til
det keiserlige Museums Disposition, idet han haabede derved
igjen at formilde Stemningen saa vidt, at man vilde give
ham Tilladelse til en snarlig Fortsættelse af Gravningerne ved
Troja. Det viste sig imidlertid, at hans Stilling i Tyrkiet
for bestandig var bleven af en besværligere Natur. Uagtet
han endnu i 1875 personlig begav sig til Konstantinopel, hvor