Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Schliemann’s Liv. 15 han ogsaa blev nogenlunde venlig modtaget, foruden at han havde meget indflydelsesrige Venner, der talte hans Sag, trak Forhandlingerne om et nyt Ferman sig dog meget længe ud. Endelig fik han det i April 1876 og begav sig da strax paa Veien til Troja, utaalmodig efter at fortsætte de Arbeider, paa hvilke hele Europas Øine nu hvilede. Der ventede ham imidlertid kun nye Skuffelser. Guvernøren over Troas, Ibrahim-Pascha, holdt ham først tilbage i Dardanelbyen i to Maaneder med den Indvending, at der endnu manglede Stad- fæstelse af Fermanet, klan tillod ham derefter vel at begynde, men sendte en Kommissær med til Hissarlik, hvor denne efter bedste Evne gjorde Situationen utaalelig. Dette blev dog Schliemann for meget; han opgav Gravningen og skrev fra Athen en bidende Artikel til „Times", i hvilken han gav Oplysning om Paschaens Handlemaade og udviklede, hvor- ledes den stred imod hele den civiliserede Verdens Interesser. Som Følge af denne Artikel blev Ibrahim i Oktober 1876 forflyttet til en anden Provinds; men i Mellemtiden, allerede i Juli, havde Schliemann igjen begyndt at grave i Mykenæ, og der havde han strax i de første Maaneder opnaaet saadanne Resultater, at han foreløbig ikke kunde tænke mere paa Troja. Havde end den Skat, han fandt i Troja, givet ham en glad Følelse af, at der paa en underfuld Maade hvilede en god Stjerne over hans Arbeider, saa var det dog for intet at regne imod hans Henrykkelse, da han nu paa Borgen i Mykenæ saa Guldet vælde frem i saa store Masser, at selv han, Millionæren, vel næppe nogensinde havde set saa meget samlet paa et Sted. Næsten alle de Smykker, der vare medgivne de Døde, Diademer, Masker, Brystskjolde, Arm- baand, Ørenringe, vare udarbeidede af tykt gedigent Guld- blik, og blandt Drikkékarrene og Kanderne var der nogle, som veiede indtil fire Pund. — Da den græske Forfatning indeholder en Bestemmelse, ifølge hvilken alt, hvad der bliver