Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
Mykenæ.
Fernis paa den gule Lergrund. Om Hals, Bug og Fod løbe
Baand, og i begge Mellemrummene findes store, men
temmelig overfladisk udførte Spiraler. Den anden bemalede
Vase (Fig. 209) er den, hvis nære Slægtskab med de Kar,
man har fundet ved Randen af den tredie Grav, allerede
er fremhævet. Den bestaar af grovt, rødt Ler og er lavet
med Haanden. Hele Overfladen har man givet en graagul
Tone, og Udsmykningen, der bestaar af Baand, en Zigzag-
linie og et Mønster af Trekanter, er foretaget med graaviolet,
mat Farve. Vi finde altsaa her igjen Fernis og mat Farve
benyttede paa Karrene i en og samme Grav, og de to
Genrer ere dertil forbundne med hinanden ved, at begge
kun anvende det lineare Ornamentationssystem fra Metal-
tekniken.
7. Den fjerde Grav.
Den fjerde Grav var den største og den i enhver Hen-
seende mest indholdsrige af dem alle. Dens Bundflade var
5 X 6,75 M., men dette Flademaal indskrænkedes rigtignok
betydeligt af den Mur, hvormed Væggene vare beklædte, thi
denne havde overalt en Tykkelse af l,2o M. I Graven laa
„Benradene af fem Mennesker, tre med Hovedet imod Øst
og Fødderne imod Vest, de to andre med Hovedet imod
Nord og Fødderne imod Syd.“
Vi have ved de forud beskrevne Grave set, hvorledes der
for at forklare mange af Smykkernes Bestemmelse absolut
kræves en forudgaaende Fastsættelse af de Begravedes Kjøn.
Hidtil have vi bestandig kunnet besvare dette Spørgsmaal
til én Side; Tilstedeværelsen af Gjenstande, der kun kunde
tilskrives det ene Kjøn, paa samme Tid som alle de, der
ere betegnende for det andet, manglede, har godtgjort, at
der i den I. og III. Grav kun er bleven begravet Kvinder,