Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Den fjerde Grav. 267 i den II. kun en Mand. Anderledes og dermed vanskeligere er Forholdet for den IV. Gravs Vedkommende. Den store Mængde Vaaben af alle Slags udelukker enhver Tvivl om, at Flertahet af Ligene ere af Mandspersoner: men tillige findes der Gjenstande som Haarnaale og et stort massivt Armbaand, der næppe kunne være andet end kvindelige Smykker, og dog er langt fra hele den kvindelige Udstyring samlet, som vi have lært at kjende i Gravene I og III; frem for alt mangle Ørenringene og de store Brystsmykker. Disse Vanskeligheder lade sig ikke hæve med absolut Sikkerhed. Ved at veie de forskjellige Muligheder imod hinanden er det imidlertid mere og mere fremgaaet for mig som sandsynligt, at der i Graven har ligget tre mandlige og to kvindelige Lig. Vi ville strax begynde med det Forhold, der gjør Spørgsmaalet mest indviklet. Schliemann optæller ikke mindre end otte „ Diademer“ fra denne Grav, og da dét, han hen- fører til den III. Grav, ifølge Stamatakis og Anordningen i Museet ogsaa hører herhen, have vi ikke mindre end ni saadanne. Det er naturligvis ikke muligt, at alle disse, naar der kun er fem Lig, kunne have tjent som Hovedsmykker. Og vi behøve heller ikke at tage vor Tilflugt til den Udvei, som Schliemann benytter, idet han tænker sig Muligheden af, at der i Graven ogsaa har været nogle Børnelig, af hvilke ingen Knokler ere bievne tilbage. Et Baand af lignende Form som Fig. 207, men overalt lige bredt og heller ikke tilspidset i Enderne, er i den V. Grav fundet viklet om en Armknokkel (se Afb. 257), og da der i denne Grav kun var bisat Mandspersoner, viser det sig altsaa at være et Armsmykke for Mænd. Men ikke alene Baand af denne Form ere bievne baarne paa den nævnte Maade. Fra den IV. Grav foreligger der et, som ligeledes endnu er slynget om en Armknokkel, men som er bredest i Midten, løber spidst til mod begge Ender og afsluttes med en tynd Guld-