ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Folkets Grave i den nedre By. 363 Gud. Medens det overveiende Flertal, majestætisk smykkede med et Diadem, vel maa anses for Billeder af Hera, synes andre, med nøgent Bryst og et bredt Halsbaand, hvoraf der rigtignok her kun er fundet ét Exemplar, at skulle forestille Aphrodite. Og en tredie Slags, med et Barn paa Armen, ligeledes kun fundet i faa Exemplarer, turde i Be- tragtning af de mange Demeterbilleder fra senere Tid, der ere udgravede i Tiryns, muligen antages for Demeter Kurotrophos. Foruden en Mængde af de Ting, der ere karakteristiske for den ægte mykenæiske Kultur, saaledes specielt den blandt Karrene fremherskende Bøilekande, som betegner denne Kulturs yngre Periode, fandtes nu ogsaa nogle, der indtil videre ere enestaaende i den: for det første adskillige Barber- knive, dernæst Brudstykker af en lille Glas-Vase, endvidere flere Metalspeile, runde med Elfenbensgreb, hvorpaa ses ud- skaarne Figurer i ophøiet Arbeide. Ogsaa optræder her for første Gang Jernet i Skikkelse af et Par Fingerringe, der bevise, at dette Metal dengang endnu gjaldt for meget kostbart og kun blev forarbeidet til Smykker. Meget vigtige ere endelig tre Sikkerhedsnaale af Bronce, fordi man forhen maatte tro, at Bærerne af den mykenæiske Kultur, i Modsætning til den homeriske og senere græske Sædvane, kun havde benyttet syede Klædebon, og man af denne Grund endog vilde bestride Mykenæernes Sammenhæng med de senere Grækere. De fundne Naale ere de mest primitive af deres Art: en i Midten to Gange, altsaa til Spiral ombøiet Traad, hvis underste Ende er bragt til at møde den øverste og indhægtet der. Vi lære af dette Fund, at der allerede henimod Slutningen af den mykenæiske Periode, ligesom hos Homer og i det senere Grækenland, gaves Klædebon i Form af firkantede Stykker Tøi, som man kastede om sig og heftede sammen over Skulderen. Det i kunstnerisk Henseende mest fuldendte Stykke