Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

364 Mykenæ. blandt de nye Fund er ubestrideligt et Sølvbæger med Ud- smykning i indlagt og emailleret Arbeide. Det er af Form fladt, næsten som en Drikkeskaal, og har én Hank. Om den øvre Rand og om Bugen løbe Baand af indlagte Blade, og Mellemrummet imellem de to Baand udfyldes af 21 Mandshoveder bag hverandre. Disse sidste vise en meget udpræget græsk Type; Pande og Næse ligge, bortset fra en lille Fordybning ved Næseroden, i én Linie, og denne Linie løber langt fra saa skraat som det er Tilfældet paa Krigervasen og Guldringene, men næsten lodret. Hovederne bære Fipskjæg, ganske som vi se det paa de græske Vaser fra det 6. Aarhundrede f. Chr.; ligeledes ere Øjnene tegnede tilnærmelsesvis som der, og ikke større; ned ad Nakken hænge tre Haarlokker, der danne Krøller ved Enderne. Da disse Lokker gjenfindes paa en temmelig raat bemalet og sikkert paa Stedet forfærdiget Vase fra de samme Grave, slutter Tsuntas, at ogsaa Sølvbægeret maa stamme fra Mykenæ selv. Efter disse nyeste Fund behøves der kun nogle faa Ord til Forklaring af de forskjellige ældre Funds Forhold til hinanden, specielt af Skaktgravenes Forhold til Paladset. Det har tidligere været Fleres Mening, at Skaktgravene som det ældste Lag paa mykenæisk Grund hidrørte fra en anden Kulturperiode og vel endog hørte et helt andet Folk til end Kuppelgravene og alt det øvrige. Sikkert repræsentere de en tidligere Tid. Men fra den Tid af indtil Opførelsen af Paladset og Anlæget af Gravene i den nedre By har der dog fundet en uafbrudt, jævnt fremadskridende Udvikling Sted. Ler-Idolerne, der senere optræde i saa stor Mængde, træffe vi allerede nogle af i Skaktgravene; Vaserne, om de end ofte vise afvigende Ornamenter, ere dog gjorte af samme fine Ler og malede med samme Fernis; Guldbægere som