Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

382 Den græske Heltetid historisk betragtet. gravelsesmaade. Ligene i Skaktgravene ere bievne begravede, ja Helbig mente endog balsamerede. Hos Homer derimod, og ligeledes i Dipylongravene, der sikkert maa anses for græske, er Ligbrændingen den herskende. Den første Skik forudsætter, siger man, paa ægyptisk Vis den Tro, „at Sjælens Udødelighed er bunden til Ligets Bevarelse, medens det døde Legeme for de homeriske Grækere ikke er andet end en Plet paa Sollyset og først maa lutres i Ilden, for at Underverdenens Porte kunne aabne sig for den befriede Sjæl." Forholdet til Ægypten og Lilleasien er her iøine- faldende. Mykenæ og Tiryns maa have været beboede af et søfarende, vidt omstreifende Folk, medens det græske Sagn „endnu lader Orestes udvandre ad Landeveien, og Menelaos kun kommer til Ægypten, ved at Stormen driver ham ud af Kurs." Den mykenæiske Kultur har kun hersket ved Østkysten af det græske Fastland; den er ikke trængt ind i Landet. Dens Hovedomraade var Ø-Verdenen. I det Hele kunde man ikke undgaa at sé en udpræget Uoverensstemmelse med det homeriske Billede; og da denne Uoverensstemmelse ogsaa strakte sig til Enkelthederne, da de syede Klædebon pegede hen paa en asiatisk Dragt og den Omstændighed, at Jernet manglede, paa en overorden- lig fjern Tid, saa mente man at burde afvise enhver Tanke om den mykenæiske Kulturs Sammenhæng med Homer og at maatte bringe den i Forbindelse med et fra Asien stam- mende Folk, der skulde have floreret længe før Achæerne og tilsidst veget Pladsen for disse. Og man kom da nær- mest til at tænke paa Karerne, der ifølge Herodot (I, 171) og Thukydides (I, 4) en Tid lang vare det betydeligste Folk paa Øerne, og som have overleveret Grækerne mangen Opfindelse, f. Ex. Haandtagene paa Skjoldene, Skjoldmærkerne og Hjelmbuskene. Af Minos, der var den første, som op- hævede Sørøveriet, bleve de undertvungne og særligt be- nyttede til Bemanding af Skibe.