Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Den græske Heltetid historisk betragtet. 383 Thukydides beretter endvidere (I, 8), at der i hans Tid paa Delos var fundet gamle Grave, som efter „Udrust- ningen med Vaaben" at dømme maatte stamme fra Karerne. Særlig dette sidste Punkt har man gjerne bragt i Sammen- hæng med de vaabenfyldte mykenæiske Grave. Diimmler, der med Studniczka i 1887 udviklede Köhlers Hypothese videre, havde paa Kykladerne stiftet Bekjendtskab med flere Nekropoler fra den ældste Tid; der fandtes i dem „kun nu og da en Dolk eller en Landsespids“, og han slutter deraf, at disse Ø-Grave maa være forkariske, de mykenæiske Skaktgrave kariske. Til Støtte for Hypothesen fremføres der- næst endnu nogle mindre væsenlige Kjendsgjerninger, f. Ex. at den Dobbeltøxe, der findes imellem Hornene paa Oxe- hovederne fra Skaktgravene, endnu paa senere Mønter er den kariske Zeus’ Symbol, endvidere at en Gravhøi ved Megara hedder Kar, at Isagoras’ Slægt i Athen endnu paa Herodot s Tid ofrer til den kariske Zeus, og andet. Vi ville nu undersøge, om hele denne Opfattelse er nødvendig i Henhold til Resultaterne af Udgravningerne, eller om der mulig skulde kunne findes en heldigere. Det mest paafaldende ved Schliemann's Udgravninger er dog først og fremmest, at de paa alle de Steder, der hos Homer fremtræde som Midtpunkter for stor Magt og Fyrstepragt, ogsaa virkelig overalt have konstateret en saadan fremragende Magtstilling og Pragtudfoldning. I Mykenæ, Tiryns og Orchomenos møder os en og samme „ mykenæiske “ Kulturperiode; i Troja er Fundenes Masse fra Hovedlaget ganske vist af en anden Art og øiensynlig ældre, men hen- imod Slutningen af dets Blomstringsperiode optræder lige- ledes dér den mykenæiske Stil, hvorved altsaa ogsaa denne Plads viser sig tidsbeslægtet med de andre. Den anden By paa Hissarlik har kort før sin Undergang endnu oplevet den mykenæiske Blomstring og er kommen i Berøring med den.