Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

384 Den græske Heltetid historisk betragtet. Og alle de nævnte Steder er Hovedlaget ensbetydende med Borgens eneste store Periode; efter det følger i Mykenæ og Tiryns saa godt som slet intet mere og i Troja efter en langvarig landsbyagtig Bebyggelse først igjen i hellenistisk Tid en anselig By. Alene heraf følger ganske naturligt, at Homer’s Begreber om den af ham skildrede græske Heltetid maa skrive sig fra Underretning om vor mykenæiske og trojanske Blomstringsperiode. Ja i mange Henseender staar der ikke blot Underretning, men absolut Kjendskab til hans Raadighed; og dette bliver end mere slaaende, naar Talen er om Ting, der i ingen senere Tid ere bievne fremstillede saaledes som i den mykenæiske. I denne Henseende maa først de stærkt befæstede Borge drages i Minde; de existerede senere hverken i Grækenland eller i Lilleasien: for Dorernes Vedkommende beviser det typiske Sparta, at de kun brugte den aabne Leirby, og de lilleasiatiske Grækere havde, ifølge Thukydides’ Vidnesbyrd, lige indtil Persernes Indfald heller ikke deres Boliger skjærmede af Mure. Men Homer veed nøiagtig at fortælle om Mure og Taarne og Porte; han beskriver den skæiske Port med den store Plateform, fra hvilken Oldinge og Kvinder følge Kampen paa Sletten, ret som den blottede ældste Borgport paa Hissarlik virkelig ser ud. Ogsaa Borgens indre LTdseende er ham velbekjendt. Den store Gaard, omgiven af Søilehaller, i hvis Midte Zeus’ Alter staar, og Salen, i hvilken Odysseus skal træffe Phæa- kernes Dronning, „siddende i Luernes Skin ved Arnen med Ryggen lænet mod Søilen,“ ere Beviser derpaa. Hin ungdommeligt prunkende Tids Metalrigdom af- speiler sig ogsaa tydeligt hos Homer. Ligesom i Tholosbyg- ningerne Hvælvingerne, saaledes straalede i Alkinoos’ Palads Væggene af Malm. Uden Guldsagerne fra Skaktgravene vilde man erklære Homer’s Fortællinger om drevne Bægere som Nestors, om buglede Livgehæng og om de gyldne