Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den græske Heltetid historisk betragtet.
385
Hunde, der holde Vagt foran Alkinoos’ Dør, for dristig Fan-
tasi, og i Virkeligheden har man jo tidligere gjort det.
Men den mest iøinefaldende og vigtigste Overensstem-
melse imellem de mykenæiske Fund og Homer er dog den,
det indlagte Arbeide paa Dolkklingerne og det senest ud-
gravede Bæger viser os. Intet andet Sted paa græsk Jord-
bund ere hidtil slige Arbeider, hele Billeder udførte af for-
skjellige Metaller, bragte for Lyset; og netop disse have
endnu staaet ganske klart for Homers Bevidsthed, thi han
beskriver indgaaende, hvorledes der paa Achilles’ Skjold er frem-
stillet en Vingaard med sorte Druer paa gyldne Ranker og
omgiven af et Gjerde af Tin, og endvidere Ynglinge, der
bære gyldne Sværd i Remme af Sølv.
Vi ville indskrænke os til Optællingen af disse væsen-
ligste Overensstemmelser. De yde tilstrækkeligt Bevis for,
at Homer til visse Dele af sine Skildringer kun kan have
benyttet Forbilleder fra den mykenæiske Kunst og Kultur.
Nu vide vi, at Homer er en Fællesbenævnelse, at hans
Heltedigte i en forholdsvis sen Tid bleve sammensatte af
Sange, der i Løbet af Aarhundreder vare bievne til efter-
haanden. Selv om altsaa de ældste af disse Sange endnu
ere prægede af en klar Bevidsthed om de virkelige Forhold
i den mykenæiske Tid, kan det ikke undre os, at de yngre
ofte føre os ind i helt andre Forhold, da mange af dem
dog maa være fremkomne, efter at hin Tids rige Kultur
allerede var gaaet til Grunde. Vi se f. Ex. hos Homer
regelmæssigt Jernet benyttet til Redskaber og Vaaben,
uagtet det dog først optræder henimod Slutningen af den
mykenæiske Periode forarbeidet til Smykker; og endvidere
er den Skik at bære Klædebon, som ikke ere syede, men
sammenheftede med Sikkerhedsnaale, almindelig hos Homer,
omendskjøndt Fundene kun vise os svage Spor af den fra et
sent Tidspunkt.
Heri maa vi da ogsaa søge Forklaringen for, at Lig-
Schliemann’s Udgravninger. 25