Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Den græske Heltetid historisk betragtet. 387 stemteste afvises. Hvorledes skulle Dorerne, der til For- færdigelse af Tag og Døre ikke længere turde bruge Instru- menter som Øxe og Sav, der endog som Byttemiddel kun benyttede Jern, der forsmaaede at bygge Mure og boede i aabne Leirbyer, hvorledes skulle de kunne have noget tilfælles med den mykenæiske Periodes smagfulde Ornamentik, dens Guldrigdom og dens forbausende Bygge- virksomhed. For at tilskrive dette Folk den mykenæiske Kultur maa man ubetinget enten fuldstændig underkjende dennes høie Udvikling eller anse Dorerne for en, allerede ved Begyndelsen af sin Fremtræden paa Skuepladsen høit civiliseret og kunstforstandig Stamme, hvad de i hele deres Histories Forløb ikke ere bievne. Man maa ikke glemme, at der ved Siden af Overens- stemmelserne imellem Homer og Mykenæ ogsaa bestaar tal- rige Uligheder, og at de Mennesker, som han kalder Achæere, maaske i Virkeligheden vare ganske anderledes beskafne, end vi hidtil have pleiet at forestille os dem efter hans Digte. Den mykenæiske Kultur er hidtil bleven paavist langs hele Østkysten af Grækenland, fra Lakedæmon (Amyklæ) igjennem Argolis (Mykenæ, Tiryns, Nauplia) og Attika (Athen, Spata, Menidi) til Bøotien (Orchomenos) og helt op i Thessalien (Dimini ved Volo). Endvidere strakte den sig over alle Øerne i Arkipelagus, hvor Fund ere gjorte paa Kos, Kalymnos, Karpathos, Syra, Thera og særligt paa Kreta og Rhodos. Ogsaa paa den lilleasiatiske Kyst træffes Sporene af den mere og mere. Guldsagerne i mykenæisk Stil fra Troja have vi alt oftere omtalt; nylig ere myke- næiske Vaser ogsaa fundne i Theangela i Karien, og selv i Ægypten skal Flinders Petrie nu have bragt nogle, deriblandt Bøilekanden, for Dagen. Disse Kulturfrembringelsers Udbredelse er altsaa en meget betydelig. At Vaserne alle skulde være fremstillede 25*