Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Den græske Heltetid historisk betragtet. 391 tilsvarende Mønster fra de malede Vægge i Tiryns, foruden mange andre enkelte Motiver. Just disse iøinefaldende Forhold, som paa det paa- gjældende Tidspunkt endnu ikke opveiedes af nogen Til- knytning til den anden Side, til Homer og Grækerne, var det, der foranledigede Køhier til at tænke sig en asia- tisk Folkestamme, Karerne, som Bærere af den mykenæiske Kultur. Imidlertid er der ingen Anledning til at forundres over denne øiensynlige Indflydelse fra asiatisk og ægyptisk Side; de senere Grækere havde jo dog selv endnu en klar Bevidsthed om den og indrømmede den aabent. Perseus, der kommer til Peloponnes fra Øerne, og Pelops, der kom- mer fra Lydien, blive efter hinanden Konger i Mykenæ. Og i Skikkelse af Danaos, der indvandrer fra Ægypten, legemliggjøres alt, hvad Hellenerne troede at skylde Nil- landet. At Grækerne skulde være oprindeligt hjemmehørende paa det græske Fastland, har man aldrig antaget. Der vil ikke kunne være Tvivl om, at de engang ere indvandrede fra Asien. Og de, der bebo Øerne og kun have taget Randen af Fastlandet i Besiddelse, maa ubetinget være komne til Søs fra Asien, og det endda for ikke ret længe siden, idet de endnu baade leve og bygge, forme og klæde sig halvt paa asiatisk Vis. De have været et søfarende Folk, og de have ikke, saaledes som den følgende Tids Grækere, overladt Handelstrafiken imellem sig selv indbyrdes og med Ægypterne til Phønicierne, men besørget den selv. Phøniciernes Handelsherredømme i Arkipelagus falder først i Tiden derefter; det lære vi af de kypriske Nekropoler, i hvilke Pottemagerarbeider af trojansk Art gaa forud for alle phøniciske Frembringelser. Den stærke Forrykkelse og Forvandling, som den mykenæiske Kultur undergaar i Dipylonvasernes Periode, forklares simplest ved Dorernes Fremtræden. Disse satte