ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
392 Den græske Heltetid historisk betragtet. sig med Magt i Besiddelse af den peloponnesiske Halvø. Da de kom fra det nordlige Indland, tør vi vel gaa ud fra, at den Kunststil, de medbragte, var den, som endnu i lang Tid derefter vedblev at bestaa i hele Mellemevropa, Dipylon- vasernes geometriske. Disse Vaser træde paa Fastlandet i Stedet for de mykenæiske. Paa Øerne derimod har den mykenæiske Stil gjennemgaaet en regelmæssig Videreud- vikling, først i de saakaldte meliske og derefter i de rhodiske Vaser, der da i Forening med de nærmest beslægtede korinth- iske igjen have faaet stor Indflydelse paa Vasemaleriets senere Blomstring i det 6.—4. Aarhundrede før Chr. Paa dette ene Ömraade finde vi altsaa en uafbrudt Udvikling fra den mykenæiske til den mest ægte græske Stil. Men ogsaa paa mange andre Punkter bliver man be- standig tydeligere en jævn Overgang vaer. Det mykenæiske Kapitæl er det første Trin til det doriske, de seneste Ud- bedringer af de mykenæiske Borgmure have ved deres poly- gone Sten allerede et ganske græsk Tilsnit. De nyeste Ud- gravninger have givet os forskjellige kvindelige Guddomme i Hænde, som vi kunne betegne med græske Navne, de leverede ogsaa for første Gang Jern og Fibulaer, og Spejle af samme Type som den, der ligger til Grund for det græske. Ja ved disse Udgravninger er der endog som Ud- smykning paa et Guldbæger fundet Hoveder, hvis Ansigts- form næppe kan skjelnes fra det 6. Aarhundredes. Den mykenæiske Stil vil man endnu ikke kunne kalde græsk, thi efter alt, hvad der kan skjønnes, have den græske Stil og de græske Sæder først faaet deres fulde Særpræg i det 7. Aarhundrede, hvad der ogsaa er det tid- ligste Tidspunkt, paa hvilket vi træffe Navnet „Hellener“. Meget mere lade Sporene af den mykenæiske Kultur os faa et Indblik i den gjærende Blanding, af hvilken det senere Græsk har klaret sig ud. Der viser sig for os phrygiske, lydiske, kariske, ægyptiske og fremfor alt Ø-Elementer, og