Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
392
Den græske Heltetid historisk betragtet.
sig med Magt i Besiddelse af den peloponnesiske Halvø.
Da de kom fra det nordlige Indland, tør vi vel gaa ud fra,
at den Kunststil, de medbragte, var den, som endnu i lang
Tid derefter vedblev at bestaa i hele Mellemevropa, Dipylon-
vasernes geometriske. Disse Vaser træde paa Fastlandet i
Stedet for de mykenæiske. Paa Øerne derimod har den
mykenæiske Stil gjennemgaaet en regelmæssig Videreud-
vikling, først i de saakaldte meliske og derefter i de rhodiske
Vaser, der da i Forening med de nærmest beslægtede korinth-
iske igjen have faaet stor Indflydelse paa Vasemaleriets
senere Blomstring i det 6.—4. Aarhundrede før Chr.
Paa dette ene Ömraade finde vi altsaa en uafbrudt
Udvikling fra den mykenæiske til den mest ægte græske
Stil. Men ogsaa paa mange andre Punkter bliver man be-
standig tydeligere en jævn Overgang vaer. Det mykenæiske
Kapitæl er det første Trin til det doriske, de seneste Ud-
bedringer af de mykenæiske Borgmure have ved deres poly-
gone Sten allerede et ganske græsk Tilsnit. De nyeste Ud-
gravninger have givet os forskjellige kvindelige Guddomme
i Hænde, som vi kunne betegne med græske Navne, de
leverede ogsaa for første Gang Jern og Fibulaer, og Spejle
af samme Type som den, der ligger til Grund for det
græske. Ja ved disse Udgravninger er der endog som Ud-
smykning paa et Guldbæger fundet Hoveder, hvis Ansigts-
form næppe kan skjelnes fra det 6. Aarhundredes.
Den mykenæiske Stil vil man endnu ikke kunne kalde
græsk, thi efter alt, hvad der kan skjønnes, have den
græske Stil og de græske Sæder først faaet deres fulde
Særpræg i det 7. Aarhundrede, hvad der ogsaa er det tid-
ligste Tidspunkt, paa hvilket vi træffe Navnet „Hellener“.
Meget mere lade Sporene af den mykenæiske Kultur os faa
et Indblik i den gjærende Blanding, af hvilken det senere
Græsk har klaret sig ud. Der viser sig for os phrygiske,
lydiske, kariske, ægyptiske og fremfor alt Ø-Elementer, og