Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

394 Den græske Heltetid historisk betragtet. nok Hovedindflydelsen, maaske ogsaa Hovedmassen af den indvandrede Befolkning være kommet. Ved Blanding af de forskjellige fremmede Elementer dannede der sig saa paa den nye Jordbund et nyt Hele, og i saa Henseende har der under alle Omstændigheder ogsaa gjort sig en Indflydelse gjældende fra de forskjellige Egnes oprindelige Indbyggere. Paa det græske Fastland behersker den mykenæiske Kultur kun Østkysten, i det Indre boede formodenlig det Folk, som Sagnet kalder Pelasger, og som vel ligeledes har bestaaet af en Række forskjellige Stammer. Indenfor dette Billedes Ramme kan der nu ogsaa findes en Forklaring for den trojanske Krig. Det første nødven- dige Skridt til Sikring af Minos’ Herredømme paa Søen var Sørøveriets Afskaffelse, og dette opnaaedes ved Karernes Underkastelse. For de derefter følgende fredelige og held- bringende Tilstande i hele Øhavet have vi et Bevis i Ud- bredelsen af den mykenæiske Kultur. Men de tidligere Fredsforstyrrere have ikke været Karerne alene. Helena’s Bortførelse fra den europæiske Kyst til Troja har altid været anset for et billedligt Udtryk for begaaet Sørøveri. Men Byen Troja med dens fortrinlige Beliggenhed ved For- bindelsesvejen imellem to Have var vel, hvad ogsaa Fundene bære Vidne om, dengang den mægtigste Stad ved den lille- asiatiske Kyst, og maa saaledes have været de Magter, der tilstræbte Ordnens Opretholdelse, en saa meget farligere Modstander. En Opbydelse af alle Kræfter har da været nødvendig for at tæmme denne den nye Civilisations og Overhøjheds argeste Fjende, hvis Tilintetgjørelse saa i den følgende Tid bestandigt har staaet som „Achæernes" betyde- ligste Daad. Den anden By i Troja, Borgens eneste store og be- tydelige Periode, har, som Fundene vise, faaet en brat Afslutning midt i den mykenæiske Blomstringstid. Den For- klaring ligger meget nær, at denne Afslutning netop er hid-