ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
30 Troja. ValpladsenDigteren maa altsaa have ladet Gudinderne holde „paa den venstre, d. v. s. den nordlige Side af Sletten".“ Hercher tænkte sig ifølge dette ogsaa Simois nord for Byen. Længere fremme ville vi faa at se, at der virkelig endnu den Dag idag løber en lille Flod paa dette Sted, og denne maa vi jo saaledes kunne anse for den gamle Simois. Foran den skæiske Port, tæt ved den brede Kjørevei, udspringe to Kilder, en kold og en varm, ved hvilke tidligere i Fredstid de trojanske Koner og Piger hentede Vand og vaskede. Nu bliver Stedet Skueplads for den morderiske Strids sørgelige Høidepunkt; thi ved disse Kilder fældes Hektor af sin uovervindelige Modstander. Dette er de Træk, Homer giver os til Illustration af Byen og dens Omegn. Med Sørgekvadet over de faldne tro- janske Helte slutter Iliaden. Om Troja’s Ødelæggelse inde- holder heller ikke Odysseen andet end nogle Antydninger; den besynges først af Digterne i den følgende Periode i den saakaldte episke Cyklus. Selve de kykliske Digte ere imid- lertid gaaet tabt; vi have kun Prosaudtog af dem, hvori der fortælles om Listen med Træhesten, om Grækernes forstilte Bortdragen, om hvorledes Byen overrumples og stikkes i Brand, hvorledes Mændene dræbes og Kvinderne bortføres. Dermed bryder Traditionen af for en rum Tid. Først paa Perserkrigens Tid dukker der pludselig igjen et Ilion op. Hellanikos erklærer dette for identisk med det homeriske, og hans Efterfølger Herodot fortæller om Xerxes' Tog mod Grækenland følgende: „Da Kongen kom til Ska- mander, gik han op til Priamos’ Borg, som han følte megen Attraa efter at se. Og da han havde set den og ladet sig fortælle alt, ofrede han den iliske Athene Tusind Stykker Kvæg, og Magierne udgjød Drikkeoffer for Heltene." — Fra nu af hører man oftere Tale om Byen. Under den peloponnesiske Krig overværede den spartanske Admiral Mindaros i Ilion som Tilskuer et Søslag imellem Dorieus og