Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historie og Topografi.
31
Athenienserne. Alexander den Store besøgte ligesom Xerxes
Borgen, ofrede til Athene og til Heroerne. Ligeledes ofrede-
han til Priamos paa Zeus Herkeios’ Altar, hængte sin
Rustning i Athenes Tempel og medtog derfor nogle gamle,
hellige Vaaben, der skulde stamme fra den trojanske Krig.
Han paatænkte ogsaa en betydelig Udvidelse af Byen og
Opførelsen af en ny Mur omkring den. Denne Plan bragtes
dog først til Udførelse af Lysimachos, der i Aaret 301
erobrede den forreste Del af Lilleasien. Lysimachos lod
Indbyggerne fra forskjellige Smaabyer i Omegnen bosætte
sig i Ilion og byggede omkring dette en 40 Stadier (7^2 Km.)
lang Mur.
Dermed havde det gamle Navn pludselig igjen faaet
positiv Betydning. Hierne paastode, at Priamos’ By ingen-
sinde var bleven fuldstændig ødelagt og ansaa deres egen
for at være en umiddelbar Fortsættelse af den. Og denne
Overbevisning delte al Verden med dem. Den lærde Perieget
Polemo, en af vore første Autoriteter, viste hen til det
nævnte Alter for Zeus Herkeios, ved hvilket Priamos var
myrdet. Men særligt glædede Romerne sig over Ilions nye
Opblomstring. De betragtede jo nemlig Æneas, den eneste
der var sluppen bort fra den almindelige Undergang og der-
efter udvandret til Italien, som deres Stammefader og der-
med Troja som deres oprindelige Hjem. Ennius besang
den Begeistring, hvormed de romerske Hære hilste det for-
mentlige Hjem, da de i Aaret 191 før Chr. for første Gang
betraadte Lilleasiens Jordbund. Dengang blev ogsaa hele
det omliggende Land og Kysten fra Tenedos indtil Darda-
nos draget ind under det iliske Gebet.
Men jo høiere Glædesbægeret skummede, desto nærmere
var ogsaa Malurten, der truede med at forbitre det. Midt
i Jublen over de gamle Helteslægters Bestaaen, midt i Svær-
meriet for at gjøre Trojanere, Iliere og Romere til Brødre
brød den alexandrinske Tid ind med al sin Stuelærdom og