Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Historie og Topografi. 31 Athenienserne. Alexander den Store besøgte ligesom Xerxes Borgen, ofrede til Athene og til Heroerne. Ligeledes ofrede- han til Priamos paa Zeus Herkeios’ Altar, hængte sin Rustning i Athenes Tempel og medtog derfor nogle gamle, hellige Vaaben, der skulde stamme fra den trojanske Krig. Han paatænkte ogsaa en betydelig Udvidelse af Byen og Opførelsen af en ny Mur omkring den. Denne Plan bragtes dog først til Udførelse af Lysimachos, der i Aaret 301 erobrede den forreste Del af Lilleasien. Lysimachos lod Indbyggerne fra forskjellige Smaabyer i Omegnen bosætte sig i Ilion og byggede omkring dette en 40 Stadier (7^2 Km.) lang Mur. Dermed havde det gamle Navn pludselig igjen faaet positiv Betydning. Hierne paastode, at Priamos’ By ingen- sinde var bleven fuldstændig ødelagt og ansaa deres egen for at være en umiddelbar Fortsættelse af den. Og denne Overbevisning delte al Verden med dem. Den lærde Perieget Polemo, en af vore første Autoriteter, viste hen til det nævnte Alter for Zeus Herkeios, ved hvilket Priamos var myrdet. Men særligt glædede Romerne sig over Ilions nye Opblomstring. De betragtede jo nemlig Æneas, den eneste der var sluppen bort fra den almindelige Undergang og der- efter udvandret til Italien, som deres Stammefader og der- med Troja som deres oprindelige Hjem. Ennius besang den Begeistring, hvormed de romerske Hære hilste det for- mentlige Hjem, da de i Aaret 191 før Chr. for første Gang betraadte Lilleasiens Jordbund. Dengang blev ogsaa hele det omliggende Land og Kysten fra Tenedos indtil Darda- nos draget ind under det iliske Gebet. Men jo høiere Glædesbægeret skummede, desto nærmere var ogsaa Malurten, der truede med at forbitre det. Midt i Jublen over de gamle Helteslægters Bestaaen, midt i Svær- meriet for at gjøre Trojanere, Iliere og Romere til Brødre brød den alexandrinske Tid ind med al sin Stuelærdom og