Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Historie og Topografi. 33 nær beslægtet med den alexandrinske, have bragt den gamle Strid til at blusse op paany. Med Hensyn til det senere Ilions Beliggenhed har man aldrig været i Tvivl. Ovenpaa Hissarlik ragede der allerede før Schliemann’s Udgravninger Dele af de hellenistiske Borg- mure frem, og paa den nordlige Skraaning kunde man se den umiskjendelige Halvkreds af et Theater. Dertil kom den Angivelse af Skylax, at Byen havde ligget i en Afstand af 25 Stadier (henimod 5 Km.) fra Havet, og dette passer nøi- agtig med Hissarlik. Spørgsmaalet om det gamle Troja gik altsaa kun ud paa, hvorvidt man vilde slutte sig til dettes i Oldtiden almindelig antagne Identitet med Ny-Ilion, eller om man, ledet af lignende Betænkeligheder som Demetrios’, vilde give en anden Beliggenhed Fortrinet. De fleste gjorde det sidste og erklærede næsten enstemmigt Ruinerne paa Bali- dagh, en halv Times Vei ovenfor Bunarbaschi, for det gamle Troja. Schliemann holdt sig til Traditionen fra Oldtiden og gravede i Ny-Ilion. Det, han udrettede her i de første Aar fra 1871—79, kunde ganske vist ikke omvende mange af de anderledes tænkende. Vel blev der i dette Tidsrum udgravet store Befæstningsmure og Porte, men det, Schliemann udgav for Paladset, var dog kun uanselige Huse med tynde Vægge, der i meget ringe Grad svarede til den Forestilling, man gjorde sig om den homeriske Kongebolig. Først i 1882 fik man i det næstunderste Lag at gjøre med omfangsrige Byg- ningspartier, indesluttede af svære Mure, og af de nøiagtige Analogier fra Tiryns og Mykenæ fremgik det senere, at man her havde Paladsets Hovedrum for sig. Men hvorledes kunde det gaa til, at selv de dygtigste Hoveder saa længe kunde lade sig vildlede i deres Dom, og hvorledes forholde Nutidens Resultater sig til det Landskabs- billede, der skinner frem igjennem de homeriske Skildringer? Alexandrineren Demetrios’ Anskuelse, at Sletten imellem Ilion og Havet skulde være Land, der først senere er skyllet op, Schliemann’s Udgravninger. 3