Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historie og Topografi.
33
nær beslægtet med den alexandrinske, have bragt den gamle
Strid til at blusse op paany.
Med Hensyn til det senere Ilions Beliggenhed har man
aldrig været i Tvivl. Ovenpaa Hissarlik ragede der allerede
før Schliemann’s Udgravninger Dele af de hellenistiske Borg-
mure frem, og paa den nordlige Skraaning kunde man se
den umiskjendelige Halvkreds af et Theater. Dertil kom den
Angivelse af Skylax, at Byen havde ligget i en Afstand af
25 Stadier (henimod 5 Km.) fra Havet, og dette passer nøi-
agtig med Hissarlik. Spørgsmaalet om det gamle Troja gik
altsaa kun ud paa, hvorvidt man vilde slutte sig til dettes i
Oldtiden almindelig antagne Identitet med Ny-Ilion, eller om
man, ledet af lignende Betænkeligheder som Demetrios’, vilde
give en anden Beliggenhed Fortrinet. De fleste gjorde det
sidste og erklærede næsten enstemmigt Ruinerne paa Bali-
dagh, en halv Times Vei ovenfor Bunarbaschi, for det gamle
Troja. Schliemann holdt sig til Traditionen fra Oldtiden og
gravede i Ny-Ilion. Det, han udrettede her i de første Aar
fra 1871—79, kunde ganske vist ikke omvende mange af de
anderledes tænkende. Vel blev der i dette Tidsrum udgravet
store Befæstningsmure og Porte, men det, Schliemann udgav
for Paladset, var dog kun uanselige Huse med tynde Vægge,
der i meget ringe Grad svarede til den Forestilling, man
gjorde sig om den homeriske Kongebolig. Først i 1882 fik
man i det næstunderste Lag at gjøre med omfangsrige Byg-
ningspartier, indesluttede af svære Mure, og af de nøiagtige
Analogier fra Tiryns og Mykenæ fremgik det senere, at man
her havde Paladsets Hovedrum for sig.
Men hvorledes kunde det gaa til, at selv de dygtigste
Hoveder saa længe kunde lade sig vildlede i deres Dom, og
hvorledes forholde Nutidens Resultater sig til det Landskabs-
billede, der skinner frem igjennem de homeriske Skildringer?
Alexandrineren Demetrios’ Anskuelse, at Sletten imellem Ilion
og Havet skulde være Land, der først senere er skyllet op,
Schliemann’s Udgravninger. 3