Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

34 Troja. skyldes aabenbart en Udtalelse af Herodot, der erklærer den nævnte Slette for en oprindelig Havbugt. Dette er imid- lertid ikke nogen historisk men en geologisk Kjendelse. Herodont ærede saa lidt som nogen den Tanke, at Sletten i den homeriske Tid havde staaet under Vand; han troede selv paa Gammel- og Ny-Ilion’s Identitet, ellers havde han ikke uden Spor af Kritik fortalt om Xerxes’ Besøg paa Priamos’ atter beboede Borg. Nyligt har Virchow foretaget geologiske Undersøgelser paa Stedet; men trods spredte Gravninger til en Dybde af flere Meter har han dog intet- steds fundet Antydning af maritime Dannelser. Alle Iliadens Angivelser gaa ogsaa ud paa, at Grækernes Leir har ligget umiddelbart ved Havet, ved Hellespont, og efter dette maa Sletten allerede dengang have strakt sig der hen til. I det 2. Aarhundrede efter Chr. angiver Skylax Afstanden imellem Ilion og Havet til 25 Stadier, et Tal, der stemmer nøiagtig med Forholdet i Nutiden. Naar saaledes Strækningen fra Skylax’ Tid indtil nu, altsaa i næsten to Aartusinder, ikke er bleven større, saa kan hele Sletten heller ikke være bleven til ved en fuldstændig ny Dannelse i Løbet af det forud- gaaende ene Tusind Aar. Demetrios’ anden Indvending, at Hektor og Achilles ikke kunde have løbet tre Gange omkring Byen paa Ny-Ilions Plads, griber ind i det Spørgsrnaal, hvor meget der hos Homer maa anses for Sandhed og hvor meget for Digtning. Naar Achilles nedlægger hele Skarer af Trojanere og fylder SkamandeNs Bølger med Faldne, naar Priamos har 50 Søn- ner og 12 Døtre, naar den trojanske Krig varer i ti Aar og Odysseus bruger andre ti Aar til Hjemreisen, saa er alt dette Træk af den samme Poesi, der lader Samson slaa tusind Filistre ihjel med en Asenskjæft og BileanTs Æsel holde moralske Taler. Det kommer kun lidet an paa, om Heltenes Løb vilde være bleven besværliggjort ved, at de maatte overskride den Sadel, der forbinder Borghøien med den