Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historie og Topografi.
35
samlede Høideryg. Der vilde dog ikke indeholdes nogen større
Overdrivelse i det tre Gange gjentagne Løb end i det Bevis
paa Diomedes’ Styrke, at han med let Haand svinger en Sten,
som to andre Mænd næppe formaaede at løfte. Vil man
imidlertid virkelig lægge nogen Vægt paa Spørgsmaalet, saa
maa man ogsaa tage Hensyn til — hvad der først er frem-
kommet ved de sidste Udgravninger —, at den nævnte Sadel
oprindelig har ligget 12 M. dybere, end Tilfældet nu er.
Ved den stadig gjentagne Bebyggelse er Borgplateauet nemlig
ikke alene bleven høiere; det har ogsaa tiltaget i Om-
fang, idet man har skaffet sig af med en Del af den gamle
Fyld ved at føre den ud til Siderne, og paa denne Maade
er saa ogsaa Sadlens Overflade efterhaanden kommet nær-
mere i Høide med Borgen.
Dermed maa det anses for godtgjort, at Demetrios’
Indvendinger imod en Identificering af Gammel- og Ny-Ilion
ere uden Betydning; og ikke bedre gaar det hans positive
Forslag. Selv bortset fra at „Hiernes Landsby« i Hanai-tepe
ligger saa langt fjernet fra Havet, fyldestgjør den i ingen
Henseende de topografiske Betingelser; og tilmed har den
ved Udgravningerne viist sig at være en meget lille forhistorisk
Bebyggelse, maaske intet andet end en Avlsgaard. Denne
Svaghed i det Positive have de nyere Ordførere for Deme-
trios’ Kritik i Hovedsagen anerkjendt, og de have derfor
gjort Forsøg paa at henføre det gamle Troja til en anden
Plads, der i Virkeligheden syntes at have meget væsenlige
Faktorer for sig.
Lechevalier fremkom i Slutningen af forrige Aarhun-
drede med den Meddelelse, at han ved Bunarbaschi havde
fundet en kold og en varm Kilde, ganske som de ifølge
Homer’s Skildring skulde udspringe tæt nedenfor Byen. Nu
fremgik det rigtignok senere, at denne Opdagelse, der havde
sat alle Horner-Sværmere i Henrykkelse, kun var en af de
skjønne Drømme, der undertiden kan paakomme fantasirige
3*