Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Troja.
Reisende under Ophold i berømte Egne. Hr. Lechevalier’s
varme Kilde har aldrig Nogen gjenset, og istedetfor én kold
fandtes der 40 samlede paa et Sted. De kaldes af Tyrkerne
kirk gös, „de 40 Øine“, og findes tæt ved Siden af Lands-
byen Bunarbaschi. Men uagtet mere end Halvdelen af
Lechevalier’s Beretning saaledes havde vist sig at være urigtig,
holdt man dog, da der ikke kjendtes nogen Kilde ved His-
sarlik, almindelig fast ved den Mening, at Homer maatte
have havt den enestaaende Naturfremtoning ved Bunarbaschi
for Øie, da han udstyrede Trojanernes By med de berømte
Kilder. Man oversaa for disse Kilders Skyld alle de vægtige
Grunde, der talte imod en Overensstemmelse imellem Bali-
dagh-Fæstningen og det homeriske Ilion. Jeg vil paa For-
haand oplyse, at Schliemann i Aaret 1882 ved Foden af
Hissarlik, nær den skæiske Port, hvis Beliggenhed ogsaa
temmelig nøie lader sig paavise, har gjenfundet det meget
omstridte Kilde- og Vaske-Anlæg i en ældgammel Klippekanal,
og, at dømme efter de forhaandenværende Spor, fandtes der
endnu i Romernes Tid Vandbeholdere ved Kanalens Munding.
Men ogsaa før dette sidste Bevis blev tilveiebragt, burde
man ikke have ladet de store Træk i det homeriske Land-
skabsbillede, der saa absolut tale imod Troja’s Beliggenhed
ved Bunarbaschi, træde i Skyggen for det langt uvigtigere
Kildespørgsmaal.
Borgen paa Balidagh ligger ingenlunde paa Sletten, saa-
ledes som Homer siger om sit Troja, men derimod i en Høide
af næsten 150 M. Ned imod Sletten har Høidedraget et
betydeligt Fremspring, ad hvilket man møisommeligt vandrer
op, for da, naar man er ved Maalet, at føle sig helt gjemt
i Bjergene. Hvorledes man her har kunnet tænke sig
en Kamp umiddelbart paa Sletten indtil helt hen under
Stadsmurene, er ufatteligt. Bunarbaschi-Kilderne ligge
dertil omtrent 21/2 Km. borte, ved Foden af Fremspringet,
og ere slet ikke til at øine fra Borgen. Og saa lang en