Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

38 Troja. lignende Teknik som de forhistoriske Fæstningsmure paa Hissarlik: en Skraaning af smaa Sten; men de øvrige be- varede Partier turde nærmest skrive sig fra det 4. eller 5. Aarhundrede før Ghr. Klippegrunden indenfor Ringen er be- dækket med et meget tyndt Lag Grus, hvad der tyder paa en Beboelse af kun kort Varighed; og i dette Lag har der uagtet gjentagne Udgravninger, der foretoges af Hahn i 1864 og senere af Schliemann, ikke vist sig ringeste Spor af for- historisk Oprindelse. Der har her ligget en af de smaa, tidlig forladte Borge, som findes spredte overalt i Troas; men netop paa dette Sted er Tilværelsen af en saadan meget let at forklare; her løber Skamander fra Bjergene ud paa Sletten, og da der lige over for vor Borg paa den anden Flodbred kan ses Ruinerne af en anden lille Fæstning, er det. klart, at de to i Forening have skullet danne Nøglen til Skamanderpasset. Derefter tør vi vel betragte Bunarbaschi-Theorien som ude af Verden og nu med saa meget større Forventning og Tillid lytte ti], hvad Hissarlik fortæller os om det gamle Troja. Her ville vi for første Gang komme i Besiddelse af en Maalestok til Bedømmelse af det Billede af Troja, der lever i Sagn og Poesi; vi ville idetmindste i ét Punkt kunne danne os en Mening om, hvorvidt Grækernes ældste Poesi har holdt sig til Virkeligheden. Afstanden fra Hissarlik til Vestkysten er 5 og til Helle- spont 6 Km.; den er altsaa saa kort, at der heri ligger fuld og tydelig Forklaring for: at Kampen til Tider kunde fort- sætte sig fra Skibene indtil hen under Murene, at der kunde gaa ilsomme Bud før Solopgang, og at Priamos i Nattens Løb kunde gjøre Turen frem og tilbage. Midt imellem Byen og Vestkysten løber Skamander, nu kaldet Mendere; den beholder sædvanligvis selv i de varme Maaneder 2 Fod Vand i en Brede af 20 Fod, og kun i særlig regnløse Aar tørres den saa nær ud, at dens Leie ikke opviser andet end