Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Historie og Topografi. 39 usammenhængende Pytter. Men om Foraaret, naar der ind- træder pludselige Regnskyl og Sneen smelter paa Ida, kan dens Vande svulme mægtig op, den brusende Strøm river da Klippestykker og Træstammer med sig og oversvømmer hele Sletten. Saadanne Perioder har Homer for Øie i Skildringen om Achilles’ Flodkamp. Tæt Nord for Borgen løber en mindre Strøm, Dum- brek-su, der ved sit Udløb forener sig med Skamander til et mangearmet Delta. Denne maa vi kunne anse for den i Uiaden kun lidet fremtrædende Simois. Grækernes Skibsleir laa, som det fremgaar af forskjellige Steder i Uiaden, ved Hellespont. Det var ikke mere end rimeligt, at Digteren anbragte den her, hvorfra den af Floden anviste og tillige korteste Vei førte op til Troja. Der laa Skibene „tæt sammentrængte og fyldte den brede Bugt fra den ene Pynt til den anden.“ De to Pynter kunne kun være Kap Sigeion og Kap Rhoiteion; dette var allerede Strabo’s Antagelse. Selv om Skamander- sletten efter Geologernes vægtige Kjendelse ikke kan have set meget anderledes ud paa den trojanske Krigs Tid end nu, vil dog Flodmundingen sikkert efterhaanden have skudt sig noget længere ud i Hellespont, saa at der for 3000 Aar siden var en Bugt der, hvor nu en sandet Spids springer frem. Skamander munder i Nutiden ud tæt ved Kap Sigeion, altsaa ganske vestlig i den af de to Forbjerge indesluttede Bugt. Var det samme Tilfældet ogsaa i Oldtiden, saa maatte de Skibe, der fyldte Bugten, have ligget Øst for Floden paa samme Side af denne, som Troja ligger; og dermed havde saa en af den homeriske Slagmarks Hovedforudsætninger lidt et Skaar. Ogsaa denne Vanskelighed er man nu kommet ud over. Virchow har beviist, at Kalifatli-Asmak, der løber forbi Hissarlik i kortere Afstand end den nuværende Ska- mander, angiver dennes tidligere Løb. Asmak’s Leie er saa