Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

 40 Troja. bredt og dybt, at det kun kan være frembragt af en bety- delig, stærktstrømmende Vandmasse; og Sandet i det er af samme syenitholdige Beskaffenhed som det, kun Skamander fører med sig, idet den dels selv skyller det løs paa et be- stemt Sted i Bjergene (ved Ewjiler) og dels faar det tilført af sine øvre Bifloder, der udspringe nordøstlig paa Tschigri- dagh. I Flugt med Kalifatli-Asmak løber længere nordlig Intepe-Asmak, der viser ganske de samme Særegenheder og derfor tør anses for Skamanders gamle Munding. Dermed er ganske vist endnu ikke beviist, at Skaman- der netop paa den trojanske Krigs Tid maa have havt det nævnte gamle Leie. Men Byen paa Hissarlik har aabenbart, saa vel som utallige andre antike Byanlæg, faaet sin Belig- genhed ved Sammenløbet af to Floder for at kunne have et umiddelbart Værn i dem begge. Alene denne Slutning gjør det sandsynligt, at Skamander paa den Tid, da Troja blev grundlagt, løb tæt under Byens Mure og at der ogsaa i hele dets Velmagtstid blev draget Omsorg for, at Floden ikke forandrede dette Løb. Naar saaledes Skamander hos Homer havde Kalifatli-Asmak’s Leie og mundede ud igjen- nem Intepe-Asmak, kunde Grækerne kun have Leir Vest for den, og de maatte da passere Floden for at komme til Byen. Simois, der nu egenlig er en selvstændig Flod, maatte under disse Forhold løbe ud i Skamander allerede ganske nær ved Troja, og de to-Floders Sammenløbspunkt, ved hvilket Here og Athene lade deres Spand staa, er altsaa intet Paafund af Digteren. En ligesaa opmuntrende Forklaring er der under de sidste Udgravninger fundet for det meget omstridte „throsmos pedioio", den „Høining, Stigning paa Sletten", hvorfra Tro- janerne, naar de ere trængte særlig langt frem, begynde det nye Angreb, og hvor de ogsaa engang overnattede for < at blive i Nærheden af Grækerne og forhindre, at disse i Løbet af Natten muligen skulde gjøre Skibene flot og flygte.