Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Historie og Topografi. 43 som Dørpfeld og Schliemann antage; i ethvert Tilfælde ligge Kilderne ganske nær ved den, kun 300 Skridt fra Borgen, og den brede Kjørevei maatte gaa tæt forbi disse. Men hvor er den af Homer berømmede varme Kilde? I Nærheden af Skakten er der desværre ikke gravet yderligere: den var altsaa maaske endnu at finde der. Imidlertid har allerede Strabo ikke mere set den. Maaske er den tidlig udtørret eller har efter at være bleven tilkastet banet sig en anden Vei, der endnu ikke er funden. Eller ogsaa — og det synes mig at være det mest sandsynlige — er den overhovedet kun ved en Forvexling bleven henlagt til dette Sted. Skamanders egenlige Kilder nemlig, der findes i Ida- bjergene ved Foden af Gargaros-Tinden, have nøiagtig de Egenskaber, som Homer beskriver. Barker Webb har op- daget dem i Fyrrerne, og Schliemann og Virchow have i 1879 forvisset sig om Rigtigheden af hans Angivelser og stad- fæstet dem. Kilderne udspringe i to Klippehuler, der ligge nogle faa Minutter fjernet fra hinanden, og forene sig strax efter deres Udspring til Skamanderbækken; ved en Lufttemperatur af 14° G. viste den ene 9° G., den anden 15° (Virchow). Nu er det jo sandsynligt, at de Kilder, der findes Syd for den trojanske Borg, i Modsætning til de Vandaarer, der ud- springe paa Nordsiden og løbe til Simois, kaldtes Skamander- kilder, og det vilde da være let tænkeligt, at disse i den senere Digtning vare bievne udstyrede med de ovennævnte virkelige Skamanderkilders Egenskaber. Men hvorledes det nu end forholder sig, i ethvert Tilfælde maa vi kunne be- tragte det af Schliemann gjenfundne gamle Anlæg som et vigtigt faktisk Grundlag for den homeriske Beskrivelse. Efter alt at dømme behøver man ikke at tvivle om, at ogsaa andre Enkeltheder saasom de forskjellige Gravhøie, der omtales, have været Virkelighed i de homeriske Digteres Tid. Kun kan man ikke forlange, at vi allerede nu skulle