Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

44 Troja. kunne paavise enhver af dem. Dertil er Beskrivelsen ofte i sig selv for ubestemt, eller den er bleven udvisket i Tidens Løb som Følge af Digtenes Skjæbne; undertiden er ogsaa det stedlige for meget ødelagt. Saaledes kan Aisyetesgraven, fra hvilken dristige trojanske Spioner iagttoge Grækernes Leir, ikke skjelnes fra de mange andre Gravhøie, der ligge i Nærheden af Havet; og den Ilostumulus, der skal have ligget tæt ved Skamandervadestedet, er sikkert forlængst skyllet bort af den rivende Vinterstrøm. Men sammenfatte vi nu den foregaaende Udviklings enkelte Punkter til ét Billede, saa viser det sig, at dette stemmer langt mere overens med det, der ligger til Grund for de homeriske Skildringer, end selv de ivrigste Forsvarere af Theorien om Troja’s Beliggenhed paa Hissarlik tidligere turde antage; thi til hin Tids Viden er der kommet endnu mangen talende Enkelthed. Skamander og Simois løbe tæt under Troja’s Mure, og Skamander skiller Byen fra den græske Leir; midt paa Sletten ligger den „Høining“, paa hvilken Trojanerne ere Achæerne saa truende nær; og tæt foran Byens Port vælde igjen de Kilder frem, hvilke Krigen omgiver med Scener saa vidt forskjellige fra Fredens. Hvo vil da endnu bestride, at Sagnet kun kan have faaet sin faste Skikkelse igjennem Mænd, der vare nøie kjendte med alt i Egnen omkring Troja: med Veirforholdene, med Hav, Bjerge og Øer og med alle Enkeltheder, der omgav den kongelige Stad? Vi vide nu, at de episke Sange ikke ere komne til os i deres første Skikkelse, men at senere Digtere arbeidede dem sammen til større Enheder, indtil de tilsidst smeltedes sammen til den Iliade, vi nu have ihænde. Men ogsaa i disse Sammenarbeidninger er det oprindelige, hjemlige Billede bleven bevaret, og selv det seneste Flikkeværk, der tydelig kan spores i Overgangene imellem de gamle enkelte Led, støder næppe an imod det. Iliaden er meget langt fra de