Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Gravningerne paa Hissarlik i Almindelighed.
47
De Schliemann’ske Udgravninger havde i de første
Aar blottet et uløseligt Net af Mure paa Borgen. Vel
havde Schliemann gjort Forsøg paa efter Bygningssættet og
de fundne Lerarbeider at skjelne imellem syv Perioder; men
det var ikke lykkedes at eftervise i samlet Anlæg noget-
somhelst af de syv Lag, hvoraf hvert skulde fremstille en
særlig By. For at opnaa dette vilde det ogsaa have været
nødvendigt at fjerne, det vil sige ødelægge, det ene Lag
efter det andet. Og vi ville være Schliemann taknemmelige
for, at han ikke har indladt sig paa dette radikale Middel;
thi overfor den fjerne Oldtid, der her aabnede sig, vare alle
Granskeres Øine endnu saa uøvede, at man sikkert ikke
havde kunnet fatte det væsenlige, og Priamos’ Palads maaske
uigjenkaldeligt vilde være bleven sløifet. Hvad Schliemann
dengang med et vist Forbehold erklærede for „Stadsøverstens
Hus“ er i hele sit Omfang kun saa stort som Forværelset
i det senere opdagede virkelige Palads, dets Enkeltrum
beskedne Smaastuer, og de tynde Vægge ere saa simpelt
som muligt opmurede af Brudsten og Lermørtel.
Først de tydske Udgravninger i Olympia, der fulgte
i Hælene paa de første trojanske, gave os et Indblik i det
ældste Bygningssæt paa græsk Jordbund. I Heraion, det
ældste Tempel paa Festpladsen, fandt man Praxiteles’
Hermes begravet i et tykt Lag Ler. Den paagjældende
Masse blev i Begyndelsen antaget for en Afskylning af
Kronoshøien, der hævede sig tæt ved; men det viste sig
snart, at det, man havde for sig, var de sammenstyrtede
Cellavægge, der havde bestaaet af store Lersten. Væggenes
stensatte Undermuring var helt rundt skaaret glat af i en
Høide af 1 M., og ovenfor denne vare saa de nævnte
Lersten benyttede; Stolper og Bjælkeværk bestode af Træ,
og ogsaa Søilerne i den Hal, der omgiver Cella’en, havde
oprindelig været af Træ, først efterhaanden som de vare
bievne brøstfældige, havde man sat andre istedet af Sten.