ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Om Gravningerne paa Hissarlik i Almindelighed. 47 De Schliemann’ske Udgravninger havde i de første Aar blottet et uløseligt Net af Mure paa Borgen. Vel havde Schliemann gjort Forsøg paa efter Bygningssættet og de fundne Lerarbeider at skjelne imellem syv Perioder; men det var ikke lykkedes at eftervise i samlet Anlæg noget- somhelst af de syv Lag, hvoraf hvert skulde fremstille en særlig By. For at opnaa dette vilde det ogsaa have været nødvendigt at fjerne, det vil sige ødelægge, det ene Lag efter det andet. Og vi ville være Schliemann taknemmelige for, at han ikke har indladt sig paa dette radikale Middel; thi overfor den fjerne Oldtid, der her aabnede sig, vare alle Granskeres Øine endnu saa uøvede, at man sikkert ikke havde kunnet fatte det væsenlige, og Priamos’ Palads maaske uigjenkaldeligt vilde være bleven sløifet. Hvad Schliemann dengang med et vist Forbehold erklærede for „Stadsøverstens Hus“ er i hele sit Omfang kun saa stort som Forværelset i det senere opdagede virkelige Palads, dets Enkeltrum beskedne Smaastuer, og de tynde Vægge ere saa simpelt som muligt opmurede af Brudsten og Lermørtel. Først de tydske Udgravninger i Olympia, der fulgte i Hælene paa de første trojanske, gave os et Indblik i det ældste Bygningssæt paa græsk Jordbund. I Heraion, det ældste Tempel paa Festpladsen, fandt man Praxiteles’ Hermes begravet i et tykt Lag Ler. Den paagjældende Masse blev i Begyndelsen antaget for en Afskylning af Kronoshøien, der hævede sig tæt ved; men det viste sig snart, at det, man havde for sig, var de sammenstyrtede Cellavægge, der havde bestaaet af store Lersten. Væggenes stensatte Undermuring var helt rundt skaaret glat af i en Høide af 1 M., og ovenfor denne vare saa de nævnte Lersten benyttede; Stolper og Bjælkeværk bestode af Træ, og ogsaa Søilerne i den Hal, der omgiver Cella’en, havde oprindelig været af Træ, først efterhaanden som de vare bievne brøstfældige, havde man sat andre istedet af Sten.