Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

48 Troja. Denne interessante Iagttagelse skyldes som saa meget andet i Grækenland Dørpfeld’s fortrinlige Blik. Det var en lykkelig Tanke af Schliemann, at han sikrede sig denne Mands Med- virkning, da han i Aaret 1882 begav sig til Troja for at granske paany. Nu kom der ogsaa Lys over Priamos’ Borg. Imellem de forskjellige Tiders større og mindre Vægge fremtraadte i store Træk en sammenhængende Lerstensperiode. Af dette Materiale bestode de prægtigste Bygninger, der bortset fra de sene hellenistisk-romerske overhovedet fandtes paa Borgen, og alle laa de i et og samme Lag, det næst- underste. Som det nu viste sig, var ogsaa i de kæmpe- mæssige Fæstningsmure den stensatte Skraaning kun Under- bygningen; ovenpaa denne hævede sig de samme Lerstens- mure, kun at de her vare langt sværere. Man kunde nu trøstig rydde de senere Perioders Smaahuse af Veien for bestandig tydeligere at udmeisle Billedet af hin Blomstrings- periode, der danner Midtpunktet i vor Interesse for Troja, og som af denne Grund ogsaa vil indtage den mest frem- trædende Plads i den følgende Fremstilling. Af de syv over hinanden liggende Byer, som Schliemann mente at skjelne paa Borghøien, lade den første og den anden sig sikkert og nemt adskille. Den første hviler paa den oprindelige Jordbund. Ovenover dens Ruiner er der dannet et nyt Planum, der alt efter Undergrundens forskjellige Høide ligger fra 3V2—6 M. over denne. Her ligge saa Bygningerne fra den anden Periode, Borgens Blomstringsperiode, opførte i den nys omtalte Lerstens- konstruktion. Blomstringstiden synes at have været af lang Varighed. Mure og Porte saavelsom de Bygninger i Borgens Indre, der skrive sig fra den, bære Spor af gjentagen Ombygning, foretagen uden at der er sket Forandring i Grundforholdene. Tilsidst har den fundet sin Afslutning i en stor Ildebrand.