Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Gravningerne paa Hissarlik i Almindelighed.
49
Schliemann antog fra først af den store Masse forbrændt
Grus, , der vidner om en saadan Katastrofe, for Levninger
af den tredie Bebyggelse, og han karakteriserede derfor i
sin Bog „Ilios“ denne som den afbrændte, den homeriske By;
ved de senere Udgravninger sloges det imidlertid fast, at
Gruset maa høre til den anden By, eftersom det helt
igjennem bestaar af Lersten. En saadan Feiltagelse lader
sig let forklare ved den Omstændighed, at Fundamenterne
fra den tredie Periode paa mange Steder næsten naa helt
ned til den anden Bys Grund.
Det, Schliemann opfatter som Levninger fra tredie,
fjerde, femte og sjette Periode, lader sig nok skarpt sondre
fra den forudgaaende anden og ligeledes fra den efter-
følgende „syvende By“ — det græsk-romerske Ilion:
men det hele udgjør for sig en Masse, der vanskelig lader
sig adskille i bestemte Lag. Det er lutter tarvelige Boliger
opførte af Brudsten og Ler, der vel ligge i forskjellig Høide
over den anden By, men uden at dette Forhold endog blot
tilnærmelsesvis leder til nogen sikker Slutning om det Tids-
rum, der skiller dem fra denne. Schliemann siger selv,
at allerede den tredie Periodes Mennesker ikke gjorde sig
den Uleilighed at planere paany, men at de lode Levningerne
fra den tidligere By ligge, ganske som de fandt dem; En
reiste saa sit Hus høit oppe paa den Ruinhob, der hidrørte
fra det sammenstyrtede Palads, medens en anden byggede
paa den meget dybere liggende frie Plads foran dette. Her
kunde da først den femte eller sjette Nybygning naa op i
den Høide, i hvilken hist allerede den første Bygning laa.
Da dertil hverken Husenes Bygningsmaade eller de fundne
Redskaber og Lerkar muliggjøre nogen Adskillelse imellem
de paagjældende Boliger, nødes vi til at opfatte den tredie,
fjerde, femte og sjette By som en fortløbende landsbyagtig
Bebyggelse af Borghøien, der begyndte kort efter den
anden Bys Ødelæggelse og, med Optagelse af enkelte nye
Schliemann’s Udgravninger. 4