ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Om Gravningerne paa Hissarlik i Almindelighed. 49 Schliemann antog fra først af den store Masse forbrændt Grus, , der vidner om en saadan Katastrofe, for Levninger af den tredie Bebyggelse, og han karakteriserede derfor i sin Bog „Ilios“ denne som den afbrændte, den homeriske By; ved de senere Udgravninger sloges det imidlertid fast, at Gruset maa høre til den anden By, eftersom det helt igjennem bestaar af Lersten. En saadan Feiltagelse lader sig let forklare ved den Omstændighed, at Fundamenterne fra den tredie Periode paa mange Steder næsten naa helt ned til den anden Bys Grund. Det, Schliemann opfatter som Levninger fra tredie, fjerde, femte og sjette Periode, lader sig nok skarpt sondre fra den forudgaaende anden og ligeledes fra den efter- følgende „syvende By“ — det græsk-romerske Ilion: men det hele udgjør for sig en Masse, der vanskelig lader sig adskille i bestemte Lag. Det er lutter tarvelige Boliger opførte af Brudsten og Ler, der vel ligge i forskjellig Høide over den anden By, men uden at dette Forhold endog blot tilnærmelsesvis leder til nogen sikker Slutning om det Tids- rum, der skiller dem fra denne. Schliemann siger selv, at allerede den tredie Periodes Mennesker ikke gjorde sig den Uleilighed at planere paany, men at de lode Levningerne fra den tidligere By ligge, ganske som de fandt dem; En reiste saa sit Hus høit oppe paa den Ruinhob, der hidrørte fra det sammenstyrtede Palads, medens en anden byggede paa den meget dybere liggende frie Plads foran dette. Her kunde da først den femte eller sjette Nybygning naa op i den Høide, i hvilken hist allerede den første Bygning laa. Da dertil hverken Husenes Bygningsmaade eller de fundne Redskaber og Lerkar muliggjøre nogen Adskillelse imellem de paagjældende Boliger, nødes vi til at opfatte den tredie, fjerde, femte og sjette By som en fortløbende landsbyagtig Bebyggelse af Borghøien, der begyndte kort efter den anden Bys Ødelæggelse og, med Optagelse af enkelte nye Schliemann’s Udgravninger. 4