Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

FORORD. Iblandt alle den nyere Tids store archæologiske Op- dagelser er der næppe nogen, der har gjort saa megen Opsigt som Schliemanns. Det gamle Eventyrs Troja, som Aartusinder havde fortalt om uden at kjende det, dukkede lyslevende op af Graven; fra Skatkammeret fremdrog man de Sølv- og Guldkar, som Priamos og hans Sønner havde spist og drukket af, og de gyldne Hovedprydelser, som Helena og Andromache havde baaret: og ikke længe efter fandt man Agamemnons og hans Families Grave, fulde af kostbare Guldprydelser, der havde smykket deres Klæder o. A. Men var ikke dette selv et nyt Eventyr, der kun havde hjemme i den Mands Fantasi, der paastod at have fundet det? Kunde man stole paa disse Angivelser af en Autodidakt, der for en stor Del syntes at mangle de til saadanne Undersøgelser nødvendige Forudsætninger? Det var ikke underligt, at Schliemanns Opdagelse strax blev modtagen med en vis Mistro. Hans første Værk, „Trojanische Alterhumer" (1874), røbede i alt for høi Grad Dilettanten, og de slet udførte Fotografier, der som „Atlas“ ledsagede Bogen, vare for største Delen Gjentagelser og