Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

VI Forord. atter Gjentagelser af raa, ubetydelige Lerkar, hvoriblandt ogsaa de bekjendte Krukker med Øine og Næse, som efter hans Mening ikke skulde antyde et Menneskeansigt, men et Uglehoved, og skulde være Symboler paa Athene! Dette og meget Andet var vel skikket til at bringe Schliemanns hele Færd i Miscredit; men ikke desmindre maatte Enhver, der uden forudfattet Mening gjorde sig bekjendt med det Meddelte, hilse dette som en Opdagelse af første Rang. Kunde man end ikke følge ham i at betragte Homer som en Historieskriver, eller tro, at Digterens Skildring af den heroiske Kamp, der skulde have fundet Sted mange Gene- rationer før hans Tid, indeholdt en topografisk tro Frem- stilling af Staden og Landet — og dog have ogsaa i denne Henseende de seneste Undersøgelser vist en mærkværdig Overensstemmelse — saa var det dog klart, at han havde fundet det gamle Trojas Plads og paavist Ruiner deraf. Schliemanns Fremstilling af de 7 Byer, der paa Høien Hissarlik skulde have afløst hinanden i Aarhundredern.es Løb, var usandsynlig, og saa løs og slet begrundet, at den ikke kunde antages; men sandt var det, at denne Høi nær ved Havet, hvor der i den fjerne Oldtid have boet en Slægt, der benyttede ’Stenredskaber og nærede sig af Havets Skal- dyr, senere var Pladsen for en rig og velbefæstet Stad, der var bleven ødelagt ved Ildebrand, det gamle Troja, og at i de følgende Aarhundreder fattige Jordbrugere havde opført deres Huse paa Kongestadens Brandtomt, indtil der i det 4de Aarh. f. Chr. atter reiste sig en ny By paa samme Sted, det nye Ilion. Ingen kunde vel for Alvor paastaa, at dette Guldbæger havde været Priamos’ Mundkop, eller at dette Hovedsmykke havde været baaret af Andromache; men sandt var det, at man var kommen i Besiddelse af Skatte,