En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Den molekulare Luftmodstand mod en Plade. 315 mængde, som Fladeelementet derved modtager, maa være den størst mulige. I Almindelighed har man, at i en hvilende Luftmasse med N Molekuler i hver cm3, er Stødtallet V4 Nct, og at den Bevægelsesmængde, som derved afgives af Luftmole- kylerne til Fladeenheden, idet Molekulerne fra Hastigheden Nul opnaar deres endelige Hastighed c15 er Idisse Udtryk betegner og c/2 Middelværdierne af de forekom- mende cx og c/, og Udtrykkene gælder, hvorledes Hastig- hederne end er fordelt. Hvert stødende Molekul giver alt- saa Fladeenheden en Bevægelsesmængde, som i Gennem- snit er 2 c? 3 «1 hvorledes Fordelingsloven end er. For de her betragtede dnc Molekuler er c konstant og ligesaa z og og cx maa selvfølgelig ogsaa være konstant, hvis den anførte Formel for cx har Gyldighed. For ax = 0 er Formlen utvivlsomt rigtig, og man kan da ogsaa vente, at den har tilnærmet Gyldighed for smaa Værdier af ax, d. v. s. i saadanne Tilfælde, hvor den numeriske Værdi af ethvert enkelt Molekuls relative Hastighed i Forhold til det bevægede Legeme kun forandres meget lidt ved et Stød mod Legemet. Idet vi altsaa her forudsatte, at cx2 = cx2 og cx ==-- cx, giver de dnc Molekuler Fladeelementet en Bevægelsesmængde i Sekundet, der i Bevægelsens Retning har Komposanten J 2 dnc • q mcx cos xx. D Adderes denne Bevægelsesmængde til, den, som Molekulerne afgiver, mens de modtager Legemets Hastighed, og som foran fandtes at være mdnc (c cos z v), faas 5