En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Forfatter: Martin Knudsen

År: 1909

Sider: 406

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
Luftarters Varmeledning og Accommodationskoefficient. 191 Brint Ilt Kulsyre Platinbaand I, blankt......... a = 0,3575 0,8345 0,868 Platinbaand I, svagt platineret.. a = 0,5555 0,9265 0,945 Platinbaand II, stærkt platineret a = 0,7122 0,9564 0,975 For Iltens og Kulsyrens Vedkommende er de opførte Værdier for a ikke synderligt forskellige fra a0, saa at Resul- taterne ikke forringes synderligt trods det ret mangelfulde Kendskab til ar. Af denne Tabel over a ser man, at Accom- modationskoefficienten er blevet meget stærkt forandret ved Platineringen. For Brintens Vedkommende er den endogsaa bleven fordoblet. Man ser, at den for Ilt og Kulsyre nærmer sig meget stærkt til sin Maksimumsværdi 1, og man kan følgelig for disse Luftarter antage, at man ved Platinering er i Stand til at skaffe sig en tilnærmelsesvis absolut ru Over- flade. Dette har særlig Interesse, thi dette Tilfælde er saavidt mig bekendt det eneste, hvor man har opnaaet god Overens- stemmelse mellem Eksperiment og den kinetiske Teori, hvad Varmeledning angaar, og man opnaar dette uden at tage Accommodationsteorien til Hjælp. Med Benyttelse af denne Teori bliver Overensstemmelsen yderligere forbedret. At Accommodationskoefficienterne for Ilt og Kulsyre kan opnaa store Værdier ved Platineringen, har utvivlsomt sin Grund i, at disse Luftarter har store Værdier for a overfor det glatte Metal. Antager vi, at Platinsortet bestaar af smaa Platinstykker eller Lameller, der hver for sig er ganske glatte, behøves der for disse Luftarter kun faa Tilbagekastninger inde mellem Lamellerne, før Fladen virker, som den var absolut ru. Anderledes forholder det sig derimod med Brinten, der har den lille Værdi for a. Tænker vi os Overfladen af en Plade bedækket med et System af uendelig tyndvæggede Rør (som en Bikage), og er Rørenes Diameter forsvindende lille i Sammenligning med deres Dybde, vil man have en Overflade, der overfor Molekulstødene er meget ru. Af de Luftmolekuler, 53