En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Luftarters Varnieledning og Accommodationskoefficient. 193 hvoraf ud- 1 n — —, kun er samme 1 i /1 a - 1 = X-. — 1. ar 1 \ a / Antallet n af Stød, som hvert Molekul gennemsnitlig fører mod Fladen, før det atter forlader den, bliver hvilket ses af en simpel Regning. For Flader, der — — 1 lidet ru, skal man altsaa vente, at n = --------- har 1-1 ar Værdi for alle Luftarter. For Flader, der er meget ru, altsaa saadanne, hvor en stor Del Molekuler trænger langt ind mellem Fladens Forgreninger, kan man ikke sætte = x" .. .= X1, men bibeholder vi denne Antagelse som en første Tilnærmelse, kan man ved Hjælp af ovenstaaende Formel beregne n for de tre Luftarter eller rettere Forholdet mellem Antal af Stød mod Platinsortets smaa Platinstykker og Antallet af Stød mod det blanke Baand. Man finder, idet lig 1: n i første Række sættes Platinbaand I, blankt............ Platinbaand I, svagt platineret .. . Platinbaand II, stærkt platineret.. Brint n = 1,0 n — 2,3 n = 4,4 Ilt 1,0 2,5 4,3 Kulsyre 1,0 2,6 5,9 Man ser, at for Platinbaand I, svagt platineret, er Vær- dierne for n for de tre Luftarter virkelig meget nær lige store. For Platinbaand II, stærkt platineret, har man n = 5,9 for Kulsyre mod 4,4 og 4,3 for Brint og Ilt. Afvigelsen vilde for- klares under Antagelse af, at Kulsyrens Værdi for a var blevet bestemt ca. 1 °/o for høj, saa at den virkelige Værdi skulde være 0,964 i Stedet for den ved Eksperimentet fundne 0,975. Der synes neppe at være Grund til at antage, at der skulde findes en saadan Fejlbestemmelse for Kulsyrens Vedkommende, medens en tilsvarende ikke forekommer for Ilten. Forskellen maa snarere søges i den teoretisk beregnede Værdi for den molekulære Ledningsevne s. Ved Beregningen af denne be- nyttedes nemlig den Værdi for som gælder for Kulsyre 55 V