Kjøbenhavns Haandværkerskoles Jubilæumsskrift

fyldigere Resultat og saaledes blev Undervisningen udvidet til Søgnedagene. Spørgsmaalet om disse Skolers Nytte begyndte nu ogsaa at gjøre sig gjældende i andre Lande, og navnlig var dette Tilfældet i Frankrig og i England, hvor man i Begyndelsen af dette Aarhundrede tog kraftig fat paa Sagen. Dette gav Stødet til, at man atter i Tydskland udvidede de bestaaende Skoler og anlagte nye. Statsraad Beuth oprettede 1821 i Berlin et Institut for Haandværkere og anlagde tillige flere Provinsialskoler; denne Mand indlagde sig iøvrigt store Fortjenester ved at virke for Preus- sens Industri og ved at begunstige Handels- og Næringsfrihed. I Aaret 1823 anlagdes en teknisk Skole i Nürnberg med Hovedfag 1 Tegning og Mathematik. Amtsforvalter Preusker i Grossenhain i Sachsen oprettede en Skole i Aaret 1830, dette var ikke .alene en Søndagsskole, i hvilken Hovedfagene vare Skrivning og Reg- ning, men ogsaa en Aftenskole i hvilken der flere Aftener om Ugen meddeltes Undervisning i Arithmetik, Geometri, Tegning, Modellering, Stiløvelser og Sang, og hertil knyttede sig Foredrag i Fysik, Kemi, Historie og Sundhedslære. Preuskers Virksomhed i den her angivne Retning bidrog til, at der i mange af Sachsens ■og andre Landes Stæder organiseredes lignende Skoler, navnlig blev dette Tilfældet i Württemberg, og som et interessant Exem- pel kan her anføres, at dette lille Land allerede iAatet 1872 talte 155 Haandværkerskoler med 10,000 Elever og 550 Lærere. Af større Betydning blev det nu, at Haandværkerskolerne ved Lov bleve ind- førte i et større Antal Stater, blandt hvilke kan fremhæves Østrig, Baiern, Württemberg, Sachsen, og Sveits, og at Skolelærerne mod en Godtgjørelse forpligtedes til at lede og meddele den fornødne Undervisning. Andre Steder bleve disse Skoler vel begunstigede af Regjeringerne, men deres Oprettelse var og blev dog en fri- villig Sag. I længere Tid stod der næsten en Kamp mellem Syd- Tydskland og Nord-Tydskland angaaende disseSkoler; thi medens de florerede i de sydligste Stater og udøvede en særdeles gavnlig Indflydelse paa de unge Haandværkeres sociale Stilling, blev deres Besøg i Nordtydskland vanskeliggjort gjennem de Geistlige og Læremestrene. De Geistlige ansaa Søndagskolen for en Vanhel-